Virksomhedskonsulent til Team Handel – Københavns Kommune – Copenhagen

Kan du bidrage med personligt drive og professionalisme? Kan du opbygge stærke relationer, og vil du arbejde med opsøgende virksomhedskontakt og behovsafdækning, så skynd dig at sende os en ansøgning.Vi søger flere konsulenter til fuldtidsstillinger, der kommer til at sidde på vores adresse i Valby. Om jobbetDu bliver ansat i Københavns Erhvervshus, som er en del af Københavns Kommune. Vores kerneopgaver er at gøre det nemt for virksomheder at samarbejde med Københavns Kommune og at skaffe virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for. Du vil blive placeret i Team Handel og Kontor, som er et af vores specialiserede brancheteams, der hver dag arbejder med at opbygge gode og langvarige relationer til de københavnske virksomheder. Vores virksomhedskonsulenter arbejder hovedsageligt med at give god virksomhedsservice og samarbejder med Jobcenter København om at finde de helt rigtige medarbejdere til virksomhederne. Dine primære opgaver vil være at Lave opsøgende virksomhedskontakt og skabe relationer til nye mulige samarbejdsvirksomheder Servicere virksomhederne, herunder vejlede dem om ansættelser, lovgivning m.m. Forstå virksomhedernes rekrutteringsbehov og videreformidle dem til Jobcenter København Inspirere og hjælpe virksomhederne med at tage et socialt ansvar og hjælpe udsatte københavnere i beskæftigelse Dokumentere og registrere ovenstående opgaver i relevante IT-systemer Om digDet er ikke afgørende, om du har lang erfaring, men vi lægger vægt på, at du har gåpåmod og brænder for at levere god virksomhedsservice. Det er en fordel, hvis du har indblik i rekrutteringsprocesser, erfaring med salg eller målrettet branchekendskab i fx detail. Det er desuden et plus, hvis du har flair for administration og arbejde i IT-systemer, samt en evne til at kunne overskue sags- og arbejdsgange. Vi lægger derudover vægt på, at du Tager initiativ, er udadvendt og trives med at lave opsøgende virksomhedskontakt Arbejder resultatorienteret og har mod på at arbejde med korte deadlines Er god til hurtigt at forstå behov og videreformidle dem til relevante afdelinger Har servicegen og er god til at kommunikere med forskellige målgrupper Trives med administrative opgaver og registrering i forskellige IT-systemer Vi tilbyder Ansættelse i en udviklingsorienteret organisation, som er under stadig forandring En udfordrende stilling, hvor der er fokus på resultatskabelse Samarbejde med udviklingsorienterede og selvstændige kolleger, der har et fagligt højt ambitionsniveau og forskellige baggrunde Grundig oplæring, herunder en 9 dages BIF-uddannelse på Metropol med ECTS-point

Read more…