Visuel ordsnedker søgesBiblioteket Frederiksberg er byens største kulturinstitution med en bred vifte af tilbud til alle byens borgere. Vi leder efter en engageret visuel ordsnedker. Opgaverne ligger inden for markedsføring, kommunikation og lettere grafisk arbejde.Dine primære opgaver vil være, at: Bistå med at skrive og forberede nyhedsbreve Hjælpe med indhold til vores sociale mediekanaler Udarbejde digitale plakater til infoskærme Skrive og sende nyheder via sms-tjeneste Hjælpe med mindre grafiske opgaver Opdatere website og andre praktiske ad hoc-opgaver Du kommer til at indgå i et lille kommunikationsteam, som hjælper hinanden i det daglige og sætter pris på faglig sparring, godt humør og kreative ideer.Om dig Vi forestiller os, at du er studerende inden for kommunikation eller en lignende relevant uddannelse. Det er et must, at du skriver godt og trives med deadlines og mange forskellige opgaver. Hvis du har kendskab til InDesign er det også en fordel. Vi ser gerne, at du minimum har halvandet år tilbage af din uddannelse.Vi tilbyder Et spændende og udviklende studiejob, hvor du får indblik i en levende kulturinstitution midt på Frederiksberg.Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 14 timer pr. uge. Arbejdstiden er i tidsrummet kl. 8.00 -16.00 og kan planlægges under hensyntagen til dit skema, afleveringer og eksamener.Tiltrædelse hurtigst muligt.Løn efter overenskomst alt efter hvor langt du er i dit studie.Ønsker du yderligere oplysningerBiblioteket indkalder løbende kandidater til samtale. Ønsker du yderligere information om jobbet, er du velkommen til at kontakte Faglig leder Stine Torp Carlsen på telefon 2898 1828.Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.Ansøgningsfrist: 31 May 2023Placering: Frederiksberg Falkoner Plads 3