Studentermedhjælpere til intern træning og videndeling – Udviklings- og Forenklingsstyrelsen – Copenhagen

Er du én, alle vil samarbejde med, og samtidig en struktureret studerende, der har lyst til at prøve kræfter med at omdanne teori til praksis i en stor it-organisations? Så har vi en spændende stilling til dig i Danmarks største it-styrelse.Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er én af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-systemportefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre opgaver, over store projekter til en række programmer i milliardklassen.Udsigt til spændende opgaver som studentermedhjælper I UFST’s Akademi har vi ansvar for intern træning og læring inden for særligt kritiske it-roller og faglige discipliner i UFST. Teamet arbejder ud fra de agile principper i et tværfunktionelt setup, og vil tilbyde vores to kommende studenter mulighed for at arbejde selvstændigt og løbende udvikle kompetencer og opbygge erfaring.Opgaverne vil variere i alt fra klassiske studenteropgaver, over teamsamarbejde, hvor du er aktiv bidragsyder i teamet, og så vil du få mulighed for at være primær driver på dine ”egne” opgaver – vi tilpasser, efter dine interesser og kompetencer.Teamet er en del af kontoret UFST Akademi og Metodemodellen, og opgaverne vil typisk variere inden for disciplinerne konceptudvikling, undervisning, facilitering, kommunikation, koordinering, opfølgning, kursusafholdelse mv., og altid på tværs af og i tæt dialog med resten af teamet.I kontoret er vi en god blanding af forskellige fagligheder, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et fællesskab præget af gåpåmod og et højt tempo, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Stemningen er god mellem os og omgangstonen uformel.Derudover bliver du også en del af vores Studenternetværk. Netværket fungerer som et forum for videndeling, erfaringsudveksling og netværk for studentermedhjælpere på tværs af UFST.Drømmejobbet for engagerede, initiativrige og selvstændige studerende Vi søger to studentermedhjælpere, med lidt forskellige profiler, som både vil løse forskellige opgaver, men samtidig vil der være fælles opgaver, som fx at yde support og service, varierende administrative opgaver, planlægning af møder, koordinering af kurser og bestilling af varer mm.Som vores it-studentermedhjælper skal du bl. a. løse følgende opgaver: Bearbejde afholdt undervisning, såsom effektmåling og analyserapporter Bidrage med kortlægning af procesflows og automatisering vha. Microsoft Power Automate (en front desk robot) Bidrage til effektiv brug af projektstyringsværktøjer såsom Jira Understøtte implementeringsaktiviteter i forbindelse med den organisatoriske implementering af obligatoriske standarder. Som vores forretningsorienterede studentermedhjælper skal du bl.a. løse følgende opgaver: Udvikle diverse skriftlige produkter, f.eks. Power Point, Sharepoint tekster mm. Understøtte forberedelse og udarbejdelse af materialer til undervisning Bistå i on-boarding af nye teammedlemmer På sigt vil du også kunne komme til at løse de lidt tungere tekniske opgaver, når du har fået mere erfaring i rollen. Det er en forudsætning, at du er i gang med en relevant uddannelse indenfor kommunikation, IT eller lign. og har minimum 1 år tilbage af din samlede studietid.Om dig For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, tager ansvar, er struktureret og kan trives i et travlt og dynamisk miljø, hvor tingene ændrer sig hurtigt. Du trives med at arbejde med mange forskelligartede opgaver, og da du i høj grad skal være opsøgende under løsningen af opgaver, er det vigtigt, at du er åben og nysgerrig og har lyst til at lære.Derudover lægger vi vægt på, at du har lyst til at arbejde med de agile principper og har viden eller interesse for digitalisering, herunder it-udvikling- og drift.Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 4. november 2022.Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Marianne Faxøe på telefon 7237 1299 eller specialkonsulent Trine Vingaard Larsen på 7237 1181.Du ansættelses på overenskomstvilkår i henhold til overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.Arbejdstiden er gennemsnitlig 15-20 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Tiltrædelse snarest muligt.Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.Lokation: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Read more…