Studentermedhjælper til Københavns Borgerservice Udvikling – Københavns Kommune – København

Leder du efter et godt studiejob med spændende opgaver i en stærk og sjov udviklingsafdeling? Har du flair for IT? Og har du lyst til at hjælpe dine kolleger med at få en god IT-dag? Så læs videre!Dine vigtigste opgaver vil være at Autorisere nye medarbejder til relevante systemer Bestille og modtage hardware og telefoner Opsætte og klargøre IT-udstyr Give hurtig support din kolleger med daglige udfordringer Opdatering og udarbejdelse af lister og vejledninger Diverse ad hoc-opgaver Det vigtigste er, at du har en god IT-forståelse, og at du har lyst til at yde support til kolleger Om digDu er formentlig godt i gang med sidste år af din bachelor eller lige i starten af din kandidat, og måske læser du cand.it., datalogi, digital design eller noget helt fjerde. Fra dit studie har du indsigt i, og interesse for, IT – både hardware og software Du har et solidt servicegen og sætter en ære i at hjælpe helt i mål Du trives i et arbejde hvor opgaverne ikke nødvendigvis er planlagt på forhånd Du er proaktiv og god til at søge opgaver Du arbejder struktureret og løsningsorienteret Du bidrager til den gode stemning på arbejdspladsen, og du er nysgerrig og opsøgende Vi er fleksible i forhold til dine eksamensperioder, og vi forventer, at du er fleksibel, når vi har mange opgaver.Hvad bliver du en del af? Som studentermedhjælper bliver du en del af Borgerservices ambitiøse udviklingsafdeling, der består af 19 medarbejdere med en bred kompetenceprofil, som tæller alt lige fra forretnings- og dataanalyse over digital kommunikation til projektledelse og servicedesign. Vi er gode til at balancere det krævende arbejde med humor og en uformel omgangsform.I afdelingen driver vi små og store projekter i tæt samarbejde med borgere, kolleger, andre myndigheder og leverandører, og alt samarbejde er drevet af et udefra-og-ind-perspektiv. Vi anvender servicedesign og adfærdsdesign som grundlæggende metoder til at udvikle løsninger, der imødekommer københavnernes behov.Om Københavns Borgerservice I Københavns Borgerservice hjælper vi hvert år 1.3 millioner københavnere med for eksempel pas, kørekort, MitID og vejvisning i det offentlige Danmark. Vi gør det nemt at være københavner og at giver overblik og svar. Vi er 160 medarbejdere, og vi er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.Yderligere oplysninger Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er omkring 15 timer om ugen.Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Mette Enemærke på 2810 2784 eller IT-udviklingskonsulent Elie Abou-Malham på 2479 5254.Sammen med din din ansøgning og CV bedes du vedhæfte relevant studiedokumentation.Søg via linket senest søndag den 13. november 2022Lokation: Kultur- og Fritidsforvaltningen

Read more…