Studentermedhjælper til It-fagsystemer i Domstolsstyrelsens it-afdeling – Danmarks Domstole – København K

Har du interesse for it, og har du lyst til at hjælpe os med at holde styr på stort og småt? Så er du måske Domstolsstyrelsens nye studentermedhjælper. Vi søger en dygtig studentermedhjælper med kompetencer inden for it, brugersupport og administration til styrelsens enhed It-fagsystemer. Hvem er vi? Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vores opgave er at udvikle, administrere og understøtte arbejdet ved domstolene, og vi er derfor med til at arbejde for ret og retfærdighed. Dette arbejde understøttes i høj grad af en stabil og fremtidssikret systemunderstøttelse ved domstolene og sammenhængende digitale løsninger. Vi er en uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på gode kollegaer, engagement og samarbejde – også på tværs af styrelsens centre. It-fagsystemer er en del af Center for It, der også består af enhederne It-projekter, It-drift og en stabsfunktion. Enheden består af 14 medarbejdere og en god håndfuld eksterne konsulenter. Vores overordnede opgaver er at vedligeholde domstolenes fagsystemer og dermed sikre gode brugeroplevelser for interne og eksterne brugere. Hvad skal du lave? Du vil, i samarbejde med dine kollegaer, primært skulle løse opgaver inden for to systemer. Dine opgaver bliver blandt andet at bistå med: løbende tilretning af diverse navigationssedler og vejledninger bistå med fejlsøgning og evt. fejlhåndtering opdatering og oprydning i incident-sager diverse rapporterings-, kommunikations- og administrationsopgaver. Du vil også skulle hjælpe med at opdatere konfigurationen, deltage i test og kvalitetssikring, forberede møder mv. Hvem er du? Vi søger en dygtig studerende med kompetencer inden for it, kommunikation, strukturering af processer og med en god systematisk sans. Det er ikke afgørende, hvad du læser, men du er formentlig i gang med en it-uddannelse eller anden relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. Du har interesse for it og digitalisering og kan arbejde selvstændigt med opgaver af meget forskellig karakter. Derudover ser vi gerne, at du: har et grundlæggende kendskab til Word og Excel er struktureret og har god sans for planlægning er serviceminded og løsningsorienteret er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt. Det er et plus, hvis du har kendskab til Public 360, men hvis ikke, skal vi nok sørge for din oplæring. Løn- og ansættelsesvilkår Du vil blive ansat som timelønnet i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Din ugentlige arbejdstid er 15 timer. Fordelingen af arbejdstiden kan aftales fleksibelt afhængigt af dine studier. Timerne fordeles typisk over 2-3 dage om ugen. Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt efter nærmere aftale.

Read more…