Studentermedhjælper til content produktion – University College Lillebælt – Odense

Kan du spotte den gode historie, og brænder du for at producere værdiskabende content til nyhedsmails og sociale medier? Så er det måske dig, der er vores nye studentermedhjælper. Hos Kompetence- og Organisationsudvikling ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er vi i gang med en større content-satsning. I den forbindelse har vi brug for en studentermedhjælper, der kan hjælpe vores dygtige konsulenter og undervisere i afdelingerne Business og Teknologi og Organisation og Ledelse, med at omsætte ideer til værdiskabende content i form af bl.a. artikler og videoer. Faglige kompetencer Du er i gang med en uddannelse inden for journalistik, medievidenskab, kommunikation eller lignende Du er hurtig til at sætte dig ind i nyt stof og søge den viden, du har brug for Du har erfaring med videoproduktion Personlige kompetencer Du er god til at samarbejde med mange forskellige fagfolk Du skal kunne arbejde selvstændigt og selv opsøge de gode fortællinger Du trives med at have mange bolde i luften og tage lead på opgaven Om os Hos Kompetence- og Organisationsudvikling laver vi kompetenceudvikling til den offentlige og private sektor i form af akademi- og diplomuddannelser samt kurser og konferencer. Vi tilbyder En glad og engageret arbejdsplads med mulighed for at lære meget om kommunikation i en vidensorganisation. Du bliver en del af et studentermedhjælperteam på 4. Det er vigtigt for os, at du udvikler dig fagligt som studentermedhjælper. Derfor får du også mulighed for at være en del af den strategiske planlægning samt større kommunikationsindsatser. Ansættelse Ansættelse fra 15. september 2022. Omfang af opgaver vil variere, men i gennemsnit regner vi med 10-12 timer pr. uge. Du vil blive ansat efter OAO’s fællesoverenskomst eller AC-overenskomsten mellem AC og Finansministeriet afhængig af, hvor langt du er i dit uddannelsesforløb. Det er et krav, at du er indskrevet på et studie. Arbejdsstedet er Seebladsgade 1, 5000 Odense C – tæt på Odense banegård. Flere informationer Du kan læse om vores aktiviteter på og på . Hvis du har spørgsmål eller brug for uddybende oplysninger kan du kontakte konsulent for Kompetence- og Organisationsudvikling Anne-Kathrine Brorsen Michelsen på .

Read more…