For MacArtney Denmark i Bur søger vi en Strategic Sourcing Manager til Offshore Wind Solutions. Har du erfaring med indkøb på både det strategiske, taktiske og operationelle niveau, og kan du skabe resultater? Stillingen MacArtney har brug for en strategisk og professionel/kommerciel manager med lyst og evne til at optimere samhandelsaftaler og samarbejde med virksomhedens leverandører. Overordnet bliver dit ansvar at lede og udføre opgaver inden for indkøbsområdet for at sikre det stærkest mulige forretningsgrundlag for MacArtneys Wind-Division, som ligger 10 km vest for Holstebro. Du vil have direkte reference til General Manager for MacArtney Offshore Wind Solutions og være en del af lederteamet. Din funktionsbeskrivelse vil tage udgangspunkt i nedenstående opgaver, men der forventes herudover også, at du har erfaring og kompetencer inden for logistikområdet som evt. over tid vil blive en del af ansvarsområdet. Ansvarsområde Overordnet bliver dit ansvar at opbygge en stærk indkøbsafdeling og på sigt en logistikafdeling. Derudover bliver dit ansvar at foretage disponering og indkøb af varer og komponenter til produktionen i tæt samarbejde med dine kollegaer fra salg, engineering, service samt produktionen. Arbejdsområdet inkluderer også følgende opgaver: daglig disponering til lager, projekt og produktion vedligeholdelse af indkøbsrelaterede stamdata og priser identificering og udvælgelse af nye leverandører kontraktforhandling og sikring af de mest optimale indkøbsbetingelser optimering af eksisterende leverandørportefølje og etablering af rammeaftaler generel cost-optimering og medvirken til udvikling og optimering af divisionens indkøbs- og logistikprocesser samarbejde med andre funktioner i Wind-Divisionen samt indkøbsområdet i MacArtney Underwater i Hjerting. Din profil Du er løsningsorienteret og kontaktskabende. Derudover drives du af selvstændigt ansvar, og du har en har god forretningsforståelse. Du formår at sikre fremdrift og resultater selv i en omskiftelig hverdag med mange udfordringer. Du er engageret, og du har en positiv tilgang til opgaverne. Du er forandringsparat samt tillidsvækkende i dit møde med både kollegaer og leverandører. Du er god til at bevare overblikket, men du har også sans for detaljen. Du arbejder struktureret og følger opgaverne til dørs. Din baggrund: udpræget analytisk sans kombineret med en høj grad af økonomisk og teknisk forståelse erfaring med teknisk indkøb og logistik, gerne inden for stålindustrien godt købmandskab, handlekraft, omhu og grundighed udadvendt og stærk i eksekveringen motiveres af konstant optimering, effektivisering og udvikling kan holde styr på mange detaljer i en travl og til tider hektisk hverdag fortrolig med Microsoft Office, specielt Excel erfaring med Navision vil være en fordel, men ikke et krav behersker dansk og engelsk på et højt niveau i både skrift og tale. MacArtney tilbyder Et spændende job i en international virksomhed, der er i god vækst og har store ambitioner – og som har midlerne og viljen til at gøre ambitioner til virkelighed. Et job hvor du vil have stor indflydelse på at skabe rammerne for dit eget område. Der arbejdes på et højt fagligt niveau, fra koncept til installation, hvor der er plads til, at også du kan udvikle dig gennem opgaver med selvstændighed, ansvar og personlig udvikling.