Stillingen du har ventet på! – Børnehuset Blåmejsen, søger ny daglig leder – Egedal Kommune – null

”Der var engang en gammel bygning – faktisk en af Stenløses ældste af sin slags – som lå lige i svinget på Blåmejsevej. Der havde den ligget siden engang i 70’erne og nydt hvert eneste øjeblik, som de foregående årtier havde bragt med sig. Leende og legende børn havde fyldt stunderne ud. Selvom bygningen var oppe i årene, så den nu stadig skøn ud, som den stod der i sommersolen. For den havde fået ’nye klæder’ og en opdatering til . ”Blåmejsen” savnede en daglig leder. Hvem mon ville være med til at sprede glæde og latter de næste mange år?” Hvordan fortsætter eventyret?Du behøver ikke selv at have ledelseserfaring, for at søge stillingen. Men til gengæld skal du være faglig kompetent, hvile i dig selv, være empatisk, energisk og brænde for at skabe følgeskab. Brænder du samtidig for en anerkendende tilgang til børnene, og stiller du krav om ordentlighed og engagement hos dig selv og dit hold? Og er dit hjerte fyldt med lyst til udvikling og forankring af de nye styrkede læreplaner? Så byder vi dig så hjertelig velkommen, til Blåmejsen – en af område Stenløses gode institutioner. Vi søger en leder, der er etisk og fagligt velfunderet, refleksiv, didaktisk orienteret og som evner at have ”hjertet med” i arbejdet i forhold til målgruppen. En leder som besidder professionalisme samtidig med en nysgerrighed over for det anderledes mulige. Vi lægger samtidig stor vægt på at du har høje kommunikative evner, da du vil komme til at samarbejde med mange forskellige interne og eksterne parter.Som leder af Blåmejsen forventes det, at du kan tage ledertrøjen på og sætte retning i samarbejde med medarbejderne. Du skal kunne samarbejde i en kompleks hverdag, besidde fleksibilitet, og byde ind med spændende inputs til et hus i forvandling og forankring. Blåmejsens fremtidige arbejdspunkter er bl.a. arbejdet med læringsmiljøer, strukturer og en generel vedligeholdelse og forankring af de nye styrkede læreplaner. Vi ser endvidere gerne, at du har en diplom i ledelse eller ønsker at tage uddannelsen. Hvem er Børnehuset Blåmejsen?Blåmejsen er en del af område Stenløse, som består af snart 11 daginstitutioner, et samlet specialtilbud for hele kommunen samt den samlede dagpleje i Egedal. Børnehusene i området er primært beliggende i Ølstykke, Veksø og Stenløse. Du bliver en del af et fagligt velfunderet område, hvor det forpligtigende fællesskab og vidensdeling spiller en afgørende rolle. Vores pædagogiske fundament og børnesyn i området udspringer af den pædagogiske tilgang ICDP (International Child Development Programme), som alle personaler bliver uddannet i. Dermed dannes det pædagogiske fundament stærkt af et anerkendende og ensartet børnesyn. Blåmejsen børneinstitution er et traditionsrigt hus, hvor der er fokus på højtider og årlige tilbagevendte begivenheder. Vi har 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Ud over det faste personale har vi også tilknyttet pædagogstuderende samt en køkkendame, der står for husets madordning. Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med dygtige og søde medarbejdere med engagement og vilje, en masse søde børn og forældre, samt et område med en masse velfunderede og fagligt stærke lederkollegaer.Bonus info: APV’en er god. Derudover er Egedal en kommune, der kan bryste sig af at være rigtig langt i forhold til pædagogik, nytænkning og det anderledes mulige. Vi arbejder bl.a. aktivt med den fleksible arbejdsplads og har diverse personalegoder som f.eks. fri adgang til kommunes svømmehal og træningscenter.

Read more…