Senior Associate/Manager til spændende opgaver inden for finansiel og operationel rådgivning i PwC Deals – PwC – Aarhus

Line of ServiceAdvisoryIndustry/SectorNot ApplicableSpecialismDealsManagement LevelSenior AssociateJob Description & SummaryBliv en del af PwC DealsPwC søger gode kollegaer til vores Business Recovery Services (BRS) afdeling, der fokuserer på finansiel og operationel rådgivning til store og små virksomheder i Danmark og udlandet. Vi er et mindre team på ca. 10 personer ligeligt fordelt mellem Hellerup og Aarhus. Vi sætter stor pris på at dyrke det sociale sammenhold i teamet, hvor vi ofte mødes til sociale arrangementer. I hverdagen værdsætter vi også at kunne tage en kop kaffe og snakke om andet end arbejde, såsom vores fritidsinteresser, der spænder bredt fra fx cykling, golf og svømning til seneste gode film og serier. BRS hører under forretningsområdet Deals, som tæller mere end 90 passionerede medarbejdere i Danmark. Vi har et stærkt fællesskab og søger en erfaren kollega til enten vores team i Aarhus eller Hellerup.Du vil i stillingen have en udadvendt rolle, hvor du vil arbejde tæt sammen med vores gode kunder på at løse problemer. Vi håber, at du har lyst til at være med til at flytte baren og præge din egen hverdag i et spændende miljø. Vi søger en kollega, der vil indgå i vores faglige og sociale fællesskab.BRS yder finansiel rådgivning til kriseramte virksomheder i forbindelse med turnaround, rekonstruktion samt gældsrådgivning. Derudover rådgiver vi kriseramte såvel som sunde virksomheder, der ønsker at reducere pengebindingen i virksomhedens debitorer, kreditorer og varelager for derved at opnå omkostningsbesparelser og en forbedret likviditetsmæssig position. Vores kunder er primært private virksomheder, hvor vi dækker alt fra små virksomheder til store internationale koncerner. Vores rådgivning rammer virksomheder som står midt i en krise, men også vækstvirksomheder, som har brug for likviditeten til at sikre fremtidig vækst. Du vil også få mulighed for at prøve kræfter med andre opgaver indenfor Deals-området, eksempelvis udarbejdelse af finansielle due diligences i forbindelse med køb eller salg af virksomheder. Bliv en del af en levende kulturVi kan tilbyde dig et spændende og udviklende job, hvor du i hverdagen vil arbejde tæt sammen med en stor Deals afdeling, der tilbyder dygtige kollegaer. Som en del af PwC Deals vil du naturligt komme til at arbejde tæt sammen med andre afdelinger i forbindelse med øvrige aspekter af vores Deals praksis. Spændende og forskelligartede arbejdsopgaver I BRS vil dit fokus være på udarbejdelse af finansielle analyser til brug for vurdering af en virksomheds performance, deltagelse i interviews med ledelse og nøglemedarbejdere i virksomheden samt udarbejdelse af præsentationer og rapporter. Herudover vil opgaverne bestå i at assistere med forberedelse af salgsmateriale og tilbud til klienter. Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor du vil få ansvar. Karriereudvikling med egen career coach Det er vigtigt for os at skabe de mest udviklende og fleksible rammer for alle, der gør karriere hos os. Dette indebærer et balanceret karriereforløb tilpasset dine personlige behov for familietid, uddannelse samt ambitioner. Vi arbejder i et åbent, ambitiøst og inspirerende miljø, hvor vi sammensætter teams efter klienternes behov. Du får kolleger over hele verden, der er klar til at hjælpe dig og dit team med specialviden. Som ny PwC’er får du en Career Coach, som følger din udvikling tæt. Sammen sørger I for, at dine kompetencer bliver brugt på bedst mulig vis på relevante projekter. Vi søger kollegaer der er vidt forskellige, ligesom vi erVores baggrunde er forskellige i teamet, så om du har erfaring som revisor, controller eller noget tredje er ikke afgørende. Det vigtigste er at du har en solid indsigt i finansielle og regnskabsmæssige problemstillinger, og synes det er et spændende felt. Brænder du for at gøre en forskel?Det er vores engagerede medarbejdere og partnere, der gør PwC til PwC. Sammen med Danmarks førende virksomheder, ejerledere og offentlige institutioner arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Det er vigtigt for os at skabe de mest udviklende og fleksible rammer for alle, der gør karriere hos os, lige fra vores dygtige studentermedhjælpere til de erfarne partnere. Brænder du ligesom os for at gøre en forskel? Og har du et godt hoved, et stort hjerte og et bredt smil, så kan PwC være det rette sted for dig. Sådan ansøger duDu ansøger ved at sende din ansøgning, cv og eksamensbeviser via linket øverst på siden. Angiv gerne din præference for hhv. Aarhus/Hellerup i din ansøgning. Ansøgningsfrist: 1. juli 2022 – men vi indkalder løbende til samtaler så ansøg gerne hurtigst muligt Tiltrædelse: SnarestArbejdssted: Hellerup eller AarhusYderligere oplysninger: Partner René Brandt Jensen, tlf. +45 2141 6025 og Senior Manager Mikkel Lauridsen, tlf. +45 3137 3354.Education (if blank, degree and/or field of study not specified)Degrees/Field of Study required:Degrees/Field of Study preferred:Certifications (if blank, certifications not specified)Required SkillsOptional SkillsDesired Languages (If blank, desired languages not specified)Travel RequirementsNot SpecifiedAvailable for Work Visa Sponsorship?NoGovernment Clearance Required?NoJob Posting End Date

Read more…