Reliability Engineer (SRE) – Trifork – København

Reliability Engineer (SRE)Share job Reliability Engineer (SRE)Hos Netic vil vi forandre måden, vi tænker cloud på. Vi vil løsrive folk fra platform-tankegangen og gøre cross-cloud og multi-cloud tilgængeligt og opnåeligt for alle. Vil du være en del af forandringen? Full-time · Aalborg, Aarhus eller København, Danmark Måske kender du os allerede, måske gør du ikke. For en god ordens skyld vil vi kort introducere os selv. Vi er Netic, og vi er en del af Trifork Familien. Vi er en it-driftsvirksomhed, der foruden drift og hosting er specialiseret i cloud, kubernetes og it-sikkerhed. Fra vores hovedkontor i Aalborg og afdelinger i Aarhus og København hjælper vores mere end 130 medarbejdere dagligt Netics kunder med håndtering af kritiske it-løsninger. Hos Netic har vi en mission…Vi vil gøre det muligt at deploye applikationer på en effektiv måde, uanset om applikationens tiltænkte miljø er bygget på on-premise infrastruktur, eller om det er en public eller private cloud-baseret løsning. Vores mål er at “lette” teknologibyrden for udviklere i virksomheder, der ikke konkurrerer direkte på dette, men har brug for en høj feature hastighed og en moderne kubernetes baseret platform.Netic vil være den førende udbyder af driftsløsninger og håndtering af containeriserede applikationer på tværs af infrastrukturer. Vi ønsker at ændre opfattelsen af cross-cloud og multi-cloud til at være noget, der er tilgængeligt og opnåeligt for alle. Hvis du har lyst til at være en del af forandringen og rådgive, designe, opsætte, drifte eller vedligeholde cloud-miljøer for forretningskritiske applikationer, så giver vi dig muligheden her. En del af vores Cloud Native TeamSom Reliability Engineer (SRE) hos Netic bliver du en del af et inkluderende miljø af cloud-interesserede, hvor vores fælles motivation er at udfordre og forandre den måde, cloud-teknologier bruges på i dag. Vi vil gøre cloud-løsninger lettere tilgængeligt for alle og løsrive kunderne fra platform-tankegangen. Vi kalder os selv cloud-agnostikere.Du får mulighed for at beskæftige dig med stort set alle aspekter af design, udvikling, etablering, migrering og drift af cloud-baserede løsninger. Du har gode muligheder for selv at påvirke, hvad du arbejder med, så det bedste match mellem dine interesser og kompetencer opnås.Du bliver en del af vores Cloud Native Team, hvor du arbejder sammen med en gruppe af imødekommende, hjælpsomme, sjove og fagligt kompetente kollegaer. Du kan vælge at arbejde fra vores kontor i enten Aalborg, Aarhus eller København, men du skal forvente arbejdsdage på vores hovedkontor i Aalborg med jævne mellemrum. Hjemmearbejdsdage er også en mulighed, hvis du ønsker det. Tiltrædelsesdato er snarest mulig, men vi venter gerne på de rette profiler. Som vores nye kollega søger vi dig, der…Lad os starte med den faglige del. Som Reliability Engineer (SRE) har du erfaring med og – mindst lige så vigtigt – er du interesseret i flere af følgende: Public Cloud: Amazon Web Services, Google Cloud Platform eller Microsoft AzureInfrastructure as Code, f.eks. med Terraform eller AnsibleSoftware defined infrastructure, især noget der rimer på VMware og NSX-TContainers: Docker, Kubernetes og tools fra CNCF-landskabet. Vi bruger en del Helm, Prometheus, OpenTelemetry og den slags.CI/CD, typisk Github, Gitlab, Azure DevOps og den slags. Vi kan godt li’ GitOps.Progammering til husbehov. Tænk python, bash og måske lidt golang. Hos Netic har vi et tæt og åbent samarbejde med vores kunder, og vi sætter en stor ære i at sikre høj kvalitet og faglighed i vores leverancer. Vi ser derfor gerne, at du er serviceminded og god til at kommunikere it-faglige problemstillinger til kunder, projektledere og kollegaer.Og så den sociale og personlige del. Du har en stor interesse for cloud og infrastruktur, og du kan se værdi i vores mission om at gøre cloud let tilgængeligt for alle. For at forandre måden vi arbejder med cloud, skal du være motiveret for at lære nyt og ikke mindst at lære fra dig. Af egen interesse holder du dig opdateret på de nyeste tendenser indenfor cloud-teknologi, og du har lysten til at blive klogere og udvikle dine kompetencer, både i fællesskab med kollegaer og på egen hånd.Og så har vi et enkelt krav; at du er tech lover helt ind i hjertet. Dem er vi nemlig en hel del af! Som Reliability Engineer (SRE) hos Netic får duDu har måske allerede fået en fornemmelse af det, men nu slår vi det fast med syvtommersøm. Hos Netic er medarbejdernes faglige udvikling og interesse omdrejningspunktet for det, vi laver. Vi arbejder selvfølgelig for at levere de bedste løsninger til vores kunder, men vi ønsker at gøre det på en måde, der sikrer vores kollegaers faglige udvikling.Det vil sige, at du som medarbejder hos Netic har mulighed for at deltage på de kurser, konferencer og events, der er interessante for dig, eller tage den certificering, som du så længe har tænkt på. Det lyder måske som en kliché, og det er det nok også, men vi mener det nu alligevel.Du vil som medarbejder hos Netic få del i vores medarbejdergoder, der blandt andet dækker over en sund og nærende frokostordning og øvrig forplejning, årlig sommerfest og julefrokost, sundhedsforsikring, tandlægeforsikring, tøjordning og meget andet.På den sociale side har vi en aktiv personaleforening, der tit arrangerer fede arrangementer, hvor humøret er helt i top. Alt lige fra VIP-arrangement på Nibe Festival til lerdueskydning, vandski, brætspil og lan parties. Og så er vi så heldige at have et positivt og inkluderende miljø i blandt kollegaer, hvor der er plads til alle Lyder det som noget for dig?Hvis du tænker, der er et match mellem dine interesser og mulighederne hos os, så send os dit CV. Vi søger flere forskellige og spændende profiler til vores Cloud Native Team, og derfor har vi ingen officiel ansøgningsfrist. Men jo før du får det skippet afsted, jo bedre.Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Christman, Director of Client Services, på tlf. +45 40242957.Du har også mulighed for at møde nogle af dine (måske) fremtidige kollegaer i netværksgruppen Cloud Native Aalborg. Det kan du læse mere om .Vi afholder samtaler på vores kontorer i Aarhus og Aalborg. Bliv en del af Netic og vær med til at skabe rammerne for Danmarks digitalisering.

Read more…