Er du nyuddannet, eller har du måske få års erfaring? Motiveres du af at være tæt på forretningen og understøtte den på det økonomiske område med professionel og grundig økonomiopfølgning og værdiskabende ledelsesinformation? Så har vi et job til dig i Økonomipartnerenheden PKR og MKB i Teknik- og Miljøforvaltningens centrale stab i Københavns Kommune.Vi er en økonomipartnerenhed i Teknik- og Miljøforvaltningen, der skal sikre, at der er styr på økonomien samtidig med, at vi er en tillidsfuld, serviceminded og kompetent partner for vores to store afdelinger: Parker, Kirkegårde og Renhold (PKR) samt Mobilitet, Klimasikring og Byvedligehold (MKB). I dette job får du altså muligheden for at komme helt tæt på det, der kan ses fysisk ude i byen, og som gør København til en ren, grøn og attraktiv by, hvor der også er tryk på udviklingen i form af mange spændende anlægsprojekter. Som controller bliver du økonomiansvarlig for et antal enheder. Du bliver sparringspartner for ledelse og medarbejdere i økonomiske spørgsmål, løbende økonomiopfølgning, planlægning af budget m.v. Udover de klassiske opgaver med controlling skal du også være motiveret af at skabe udvikling og nytænkning i økonomistyringen. Du får rig mulighed for at præge din egen rolle og udvikling og kan forvente at få følgende ansvarsområder og opgaver løbende opfølgning på enheders driftsøkonomi og anlægsøkonomi udarbejdelse af ledelsesinformation ad hoc analyser og beregninger, fx til benchmarks, takster og effektiviseringer bistå med beregninger til budgetnotater og politiske indstillinger sparringspartner for budgetansvarlige enhedschefer og deres medarbejdere om budget, regnskab, økonomisystem, økonomiske problemstillinger m.v. Vores arbejde kræver, at vi er gode til at skabe relationer. Det gælder både i forhold til de to afdelinger, som vi er økonomipartner for, og i forhold til vores tre søsterenheder: ”Stab Budget”, ”Regnskab og Økonomistyring” og den anden Økonomipartnerenhed, som vi har et tæt samarbejde med. Om digDu er nyuddannet akademiker eller har få års erfaring. Uddannelsesmæssig baggrund er ikke afgørende, men du kan fx være cand.merc., cand.polit., cand.scient.pol. eller HD. Det vigtigste er, at du har en god økonomisk faglighed og trives i en rolle, hvor du er tæt på forretningen og har dialog med personer med forskellige fagligheder. Herudover forventer vi, at du har en skarp analytisk sans og kan skabe overblik i kompliceret økonomisk stof er dygtig til Excel har gode kommunikative evner i skrift og tale, så du kan formidle økonomiske budskaber klart og tydeligt kan arbejde selvstændigt og struktureret har en stor portion nysgerrighed og gåpåmod Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP og PowerBI, men det er ikke et krav.