Product Specialist – Sportway Denmark ApS – Copenhagen

VI SØGER EN PRODUCT SPECIALIST, DER VIL VÆRE MED TIL AT DRIVE ET ELLER FLERE AF SPORTWAYS PRODUKTER I DANMARK.Har du erfaring med it og projektledelse, og har du lyst til at kombinere dine evner med et job i sports- og mediebranchen? Vi søger en produktansvarlig (Product Specialist) til at drive et eller flere af vores produkter på det danske marked.I Sportway specialiserer vi os i liveproduktioner af sport med kunstig intelligens (AI). Vi er Europas førende udbyder, og vi repræsenterer fremtidens sportssendinger med en selvstyrende og internetbaseret kameraproduktion, der sendes live og on-demand på dedikerede streamingplatforme. Vores streaming sælges på abonnementsbasis og er et vigtigt element i vores analyseprodukt målrettet klubber og trænere.I Danmark samarbejder vi tæt med bl.a. Dansk Håndbold Forbund (DHF), Danmarks Ishockey Union (DIU), Danmarks Basketball Forbund (DBBF) og Floorball Danmark. Vi sender helt eksklusivt tusindvis af livekampe fra både elite- og bredderækker på senior- og ungdomsniveau årligt. Vi har lignende aftaler i Sverige, Norge, Finland og Tjekkiet, og vores danske kontor sparrer og samarbejder tæt med vores internationale kollegaer.Vores danske produkter tæller fire streamingplatforme, der hver især repræsenterer de sportsgrene, vi producerer (fx www.danskishockey.tv). Derudover er vi i gang med at implementere analyseproduktet Team Account målrettet trænere og klubber i alle vores sportsgrene i Danmark.Som produktansvarlig i Sportway har man hovedansvar for udvikling og vedligeholdelse af et eller flere produkter. Du vil blive produktets ”go-to”-person og samtidig det tekniske bindeled mellem Sportway og de idrætsforbund/partnere, vi samarbejder med. Du har overblikket i de forskellige ”scopes” og deadlines, der foreligger produktet både teknisk og kommercielt, og du sikrer, at kameraer og kampe, der skal streame(s), fungerer i vores backoffice. Derudover kræver produktansvaret en daglig dialog internt på tværs af vores afdelinger.På baggrund af ovenstående forestiller vi os derfor, at du: * har erfaring og viden om udvikling/projektering af digitale produkter og platforme, og måske har du tidl. erfaring som projektleder * besidder en grundlæggende teknisk forståelse eller nysgerrighed, så du ikke er ubekvem ved fx API-integrationer, kunstig intelligens (AI) eller internetopkoblede enheder * formulerer dig godt skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk i både eksterne situationer (fx i dialogen med forbund og partnere) og internt (fx i dialogen med vores svenske tech-support) * har erfaring med, eller forståelse for, salg og kommercialisering af produkter, fx gennem markedsføring * har erfaring i backoffice- og/eller CMS-systemer * har forståelse for, erfaring med og/eller interesse i en eller flere sportsgrene, som vi producerer (ishockey, håndbold, basketball, floorball). Måske er du selv tidligere spiller/træner og ønsker at være med til at videreudvikle standarden for eksponeringen af netop din sport * er serviceorienteret over for vores kunder og samarbejdspartnere * kan arbejde selvstændigt og tage initiativ. Da vi er et relativt nyt kontor i Danmark, kan et initiativtag også være banale ting som indkøb til kontoret, medplanlægning af sociale arrangementer mm. Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for fx it, projektledelse eller kommunikation (måske med en sport- eller markedsføringsrettet profil), og at du har minimum 1-2 års erfaring med flere af ovenstående punkter.Er du vores rette kandidat, tilbyder vi en spændende rolle i en hastigt voksende virksomhed, hvor meget få dage er ens. Du kommer til at få stor indflydelse på udviklingen af din egen rolle, og du får masser af erfaring med medieproduktion og dansk idræt samt opbygning, udvikling og lancering af nye produkter/platforme.Vi holder til i lyse lokaler i Valby, hvorfra din primære arbejdsgang vil foregå. Vi er i alt 11 ansatte på det danske kontor. Du får mulighed for hjemmearbejdsdage, ligesom enkelte arbejdsdage også kan indebære besøg i arenaer/haller for at kvalitetstjekke kameraer eller installationer. Derudover har du muligheden for jævnligt at besøge hovedkontoret i Stockholm.Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen med løn efter gældende kvalifikationer. Jobstart 1. november eller hurtigst muligt.Vi håber, du er vores nye kollega, og opfordrer dig til at sende CV og motiveret ansøgning.Yderligere spørgsmål til stillingen kan også sendes den vej eller til Anders’ tlf. +45 30 65 92 80.

Read more…