Praktikant hos IKEA – Kommunikation, IKEA Taastrup (Hovedkontor) – IKEA – Copenhagen

Jobbeskrivning Hvem er du? Vil du i praktik hos et af verdens største brands? Så har du nu mulighed for at komme med helt ind i maskinrummet i IKEA og være med til at positionere virksomheden. Vi er et toptunet, internationalt team og vi elsker praktikanter. Er du på? OM DIG Du brænder for god kommunikation, er kreativ og kan løbe med bolden, når du får den. Og så er du selvfølgelig åben for at lære brandet og alle dine nye, sjove, dygtige kolleger at kende. Du motiveres af at være en del af et stærkt hold med en klar målsætning og du er nysgerrig på, hvordan et kæmpe globalt brand som IKEA kan foldes ud lokalt. Du elsker at lave god kommunikation til SoMe, du er vild med kampagner, koncepter, og den gode stil. Du er skarp, skriver muligvis lidt bedre end gennemsnittet og kan koble billede og tekst, så det giver mening, selv når man kun har et halvt splitsekund til at afkode budskabet. Hos os er der et hav af forskellige kommunikationsopgaver at tage fat på, og hele tiden vil du være med til at opbygge og udvikle IKEA som et stærkt og troværdigt brand. Hvert skridt tæller, og alle idéer er velkomne. Også dine. Måske især dine. Dine ansvarsområder •Mulighed for at deltage i pressearbejdet sammen med vores pressechef og vores pressebureau•Selvstændige arbejds- og ansvarsopgaver, herunder contentplanlægning og -udvikling til SoMe både eksternt og internt, i billeder, lyd og video•Styrket dine kvalifikationer inden for kreativ kommunikation fra idé til planlægning, eksekvering og evaluering•Et stærkt fagligt fællesskab omkring relevante agendaer som fx livet i hjemmet med afsæt i et brand som de fleste mennesker kender og har en mening om•Et dedikeret team med fokus på kvalitet i kommunikationen, kreativitet, strategisk udvikling, rådgivning af interne stakeholders, krisekommunikation og meget andet•Chancen for at arbejde i en international organisation med kolleger i hele verden Vores team i IKEA I foråret 2023 har vi fokus på to hovedemner; nemlig ”livet i hjemmet” og ”mennesker”. Der ligger bunkevis af gode, relevante historier gemt i de to emner, og vi glæder os til at folde dem ud på forskellige platforme. Her i IKEA er vi passionerede og professionelle, og hver dag gør vi os umage med at sikre relevant og vedkommende kommunikation med et glimt i øjet. Hvis vi selv skal sige det, er vi ret gode til at have praktikanter. Vi sikrer, at du får den støtte, du har brug for, og den frihed, du behøver, og hele afdelingen sørger for, at du kommer ud på den anden side af et praktikforløb med guld i rygsækken. Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Lad os tale med hinanden! Du kan få mere at vide om stillingen ved at skrive til Communications Operations Manager Nadia Vega Vasiljev på , eller søge stillingen direkte gennem vores medarbejderportal. ANDEN INFORMATION Praktikforløbet er som led i dit uddannelsesforløb ulønnet. Det starter i foråret 2023 og løber over en periode på ca 5 måneder afhængigt af dit studie. Vi stiller PC og telefon til rådighed, og du får betalt madordning, som inkluderer både morgenmad, frokost og aftensmad. Sök jobb Dela jobb Twitter Facebook LinkedIn Weibo Xing Email

Read more…