Pædagoger til SFO – Børn & Unge – null

Du skal ikke kunne noget bestemt – men du skal bestemt kunne noget!Møllehøjskolens SFO søger 2 pædagogerVil du være med til at få Møllehjulet til at dreje og give børnene vinger? Vil du være med til at give Møllehøjskolens børn lys i øjnene, og vil du se dem vokse og udvikles i samarbejde med dine kolleger?Værdsætter du det tætte teamsamarbejde, og det tætte samarbejde med forældre, kolleger og ledelse? Har du relationskompetence i overflod? Har du fantasi og gåpåmod? Kan du se noget stort i noget småt og brænder du lidenskabeligt for at være med til at udvikle vores fritidstilbud, samtidig med, at du oplever, at du kan bruge dine pædagogiske kompetencer i både fritidsfladen og undervisningen? Kan du udøve god og tydelig klasseledelse?Har du et tydeligt menneskeligt og pædagogisk ståsted, der kan tåle de nødvendige forstyrrelser, som udvikling kræver, og som rummer værdier som engagement, glæde, respekt, demokrati og fællesskab?Er du sprængfyldt med gode ideer til fritidsaktiviteter, og kan du være til stede med både nærvær, nysgerrighed, alvor, anerkendelse, venlighed og humor? Er du både fleksibel og struktureret? Og kan du få ting til at ske?Brænder du for aktiviteter som f.eks. friluftsliv, røg og bål? Er du helt vild med sport, bevægelse, dans og rytmik? Holder du af dyr som høns, marsvin og heste? Drømmer du om at lave digitale aktiviteter og danne børnene i den digitale verden? Eller er det måske mere træværksted og ”mekanik”? Er du til drama, skuespil og rollespil/leg? Eller er det noget helt syvende du brænder for… Så er det måske dig vi leder efter.Møllehøjskolen er en skole, hvor SFO, klub og undervisning har en stærk fælles identitet. Vi har en stor opbakning i skoledistriktet og gode fysiske rammer med luft og plads.Vores fritidsdel består af SFO samt fritids- og ungdomsklub. Pædagogisk er vi optaget af fællesskaber og hvad de betyder for børns udvikling. Vi er optaget af, hvordan man både bliver til noget og til nogen, og vi forsøger altid at møde børnene der, hvor de er.Vi værdsætter fællesskabet højt på både børne- og voksenplan, og vores daglige morgensamling er en stor del af Møllehøjskolens identitet. Her mødes vi i det store fællesskab. Vi er en skole med ca. 330 elever fra 0. til og med 6. klasse, hvorefter vores elever fortsætter på Overlund skole.Hvis du er pædagoguddannet og alt det her giver mening for dig – gad vide, om du så ikke skulle søge job som pædagog på Møllehøjskolen. Vi har brug for dig fra 1. august (evt. 1. juni). Der er tale om to faste stillinger på 37 timer, men også med mulighed for nedsat tid, hvis du skulle ønske det. Vi tilbyder gode arbejdsforhold og fantastiske kolleger. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.Læs mere om os på skolens hjemmeside eller kontakt os:Dan Friis Alstrup – Pædagogfaglig leder på tlf.: 87 87 23 45 / 29 16 44 41

Read more…