Kære pædagog vil du være med til at give børn den bedste start på livet? Vi kvitterer din indsats med fast forberedelsestid og et godt arbejdsfællesskab. Lyder det interessant? Så læs videre her. De første skridt, de første ord, de nye venskaber og en verden, der åbner sig omkring barnet. Dette er, hvad der gør arbejdet i vores vuggestue til noget helt specielt. Om du er pædagog eller medhjælper er ikke vigtigt for os, men derimod er det vigtigt, at du har lyst til at lege, bevæge dig og lære. Du skal være interesseret i at skabe et nærværende, anerkendende, relationelt og udviklende læreringsmiljø for vores børn i ByToften. Vi forventer, at du har stor lyst til at være sammen med børnene og kan anskue børnenes hverdag ud fra et børneperspektiv. Du skal have lyst til at lege med børnene og guide og støtte dem ud fra deres individuelle behov og udviklingstrin. Du skal kunne justere egen praksis i forhold til børnenes behov og herved være opmærksom på, om du skal gå foran, ved siden af eller bagved. Du skal have en legende tilgang i din relation til børnene. Kan du svare ja til dette, så læs videre se og se, hvad vi kan tilbyde. Om stillingenTil vores lille hyggelige afdeling Bystævneparken søger vi en kollega til en fast fuldtidsstilling i vores vuggestue. Bystævneparken er en lille afdeling på to vuggestuegrupper med i alt 24 børn og syv medarbejdere. Du kan blive en del af et fast team på en af vores stuer, som pt. består af en erfaren pædagog og en dygtig medhjælper. Der er et godt arbejdsfællesskab i huset, og det forventes, at man bidrager positivt til dette.