På Plejehjemmet Prices Have søger vi en social- og sundhedsassistent til en praksisnær udviklingsstilling i dagvagt. – Faaborg-Midtfyn Kommune – Ringe

Det er nu, du har en enestående mulighed for at være med til at udvikle vores elevområde og arbejde med det gode læringsmiljø. Vi søger, med start 1. oktober eller efter aftale, to SSA-kollegaer til faste stillinger på 30-35 timer pr uge med weekend vagt hver 3. weekend.Du vil primært arbejde som vejleder for eleverne i 20 timer om ugen og resten af din ansættelse bliver som en del af et team i dagvagten, hvor du skal udføre plejeopgaver.Plejehjemmet Prices Have bliver et læringshjem pr. 1. august .Som medarbejder på Læringshjemmet vil du opleve, at der kommer flere elever i praktik, og dermed vil der naturligt opstå en lærende kultur. Vi forventer, at medarbejderne tager aktivt del i at skabe et læringsmiljø, som uddanner og støtter eleverne og andre, der har brug det. På den måde er medarbejderne nemlig med til at uddanne og præge fremtidens medarbejdere. Prices Have forventes at blive et fyrtårn indenfor det lærende miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune, og at vi sammen skaber noget unikt, som vi kan være stolte af.Eleverne er ofte unge mennesker, som kommer med stor interesse og nysgerrighed på beboernes hverdag, liv, behov og ønsker samt på det fantastiske fag, som velfærdsområdet er. Vi vil derfor arbejde på at skabe et læringshjem, hvor vi rummer de forskellige behov, eleverne har. PHC vil være brobygning for grundskolerne, så de unge kan blive nysgerrige på faget og forhåbentlig vil flere vælge en uddannelse indenfor velfærdsområdet. Prices Have vil være et åbent, lærende miljø, som vil tiltrække mange, der vil forske eller have interesse i det gode læringsmiljø.Personcentreret omsorgPlejehjemmet Prices Have arbejder vi ud fra en personcentreret tilgang med afsæt i Tom Kit Woods blomst, både i forhold til borgere og generelt i vores samarbejde i dagligdagen. Den personcentrerede omsorg indebærer, at man som personale tilrettelægger en individuel pleje og behandling, som tager udgangspunkt i det særlige ved hvert enkelt menneske, samt værner om personens selvbestemmelse, rettigheder og mulighed for selvbestemmelse.Har du lyst til at være en del af vores arbejdsplads og ser du muligheder frem for begrænsninger, så er det dig vi søger.Vi kan tilbyde:Et spændende alsidigt job, med selvstændigt ansvar og faglige udfordringer Faglig sparring med uddannelseskoordinatorerne Mulighed for sparring i et stærkt fagligt og tværfagligt netværk med veluddannede kollegaer Et mangfoldigt arbejdsfællesskab med indflydelse på egne opgaver og egen funktion. Forme egen stilling, da funktionen er nyoprettet En arbejdsplads i udvikling med fokus på læringsmiljøer En arbejdsplads med fokus på trivsel og teamtankegang Demenskurser samt intern uddannelse i personcentreret omsorg En arbejdsplads hvor dialog og samarbejde er i højsæde Vi ønsker en kollega der: Har erfaring med elever og som minimum er uddannet praktikvejleder/læringsvejleder Er innovativ og har sans for udviklingsprocesser Er professionel og tager fagligt ansvar Trives i en hverdag, hvor du skal arbejde selvstændigt og tværfagligt, kan prioritere, strukturere og have overblik i forhold til opgavernes mængde og indhold Bidrager til et godt arbejdsmiljø og positivt bidrager til vores igangværende udvikling Er positiv overfor nye udfordringer og deltager aktivt med ideer og sund fornuft Er kyndig bruger af IT eller har flair for IT. Vi anvender EduAdm til elevområdet og FSIII og Nexus som dokumentationsredskab. Har en anerkendende tilgang til vores borgere, dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere Vi venter gerne på den rette ansøger.

Read more…