Operatør til ny tabletproduktion i Måløv – Novo Nordisk – Måløv

   Kan du spænde vidt med forskellige opgaver på flere procestrin og samtidig sørge for at udstyret er rengjort og klar til brug? Vil du være med til at sikre produktkvaliteten fra start til slut i fremstillingsprocessen? Vil du bringe din GMP forståelse i spil og dokumentere dit arbejde? Så er du måske den nye engagerede kollega, vi søger i Oral Finished Production (OFP) i Måløv. Vi er et nyetableret team med ca. 10 medarbejdere, som er i gang med at gøre udstyr og processer klar til produktion af 2. generations tabletter.  Stillingen er en fast stilling. Vi arbejder til at starte med på daghold fem dage om ugen. Indenfor 2 år vil det forventes at teamet arbejder skiftehold.  Vi har styr på proces og udstyr Du kan se frem til en hverdag med mange og varierende arbejdsopgaver, hvor du bl.a. kommer til at afveje og blande råvarer, slå tabletter i vores tabletmaskine, arbejde med coating af tabletter, prøveudtagning, analyse af in-proces prøver samt daglig rengøring af udstyret. I afdelingen har vi meget fokus på kvalitet. Derfor arbejder vi hele tiden med at sikre et højt kvalitetsniveau og udfører således omfattende dokumentation af vores arbejde. Det bliver også din opgave at sørge for, at produkterne lever op til kvalitets- og myndighedskrav herunder GMP, som er en forudsætning for vores produktion. Vi arbejder med daglig målstyring, og cLEAN® er en vigtig del af vores hverdag.   Du vil i det daglige arbejde få en bred kontaktflade med kolleger fra andre teams i afdelingen som f.eks. teknikere og laboranter.   Initiativ og kvalitetssans Du har gerne erfaring med at arbejde i en produktion og kender måske til GMP, men din faglige baggrund er ikke så væsentlig. Det vigtigste er, at du tager ansvar og er meget bevidst om kvaliteten i alt dit arbejde. Du er handlingsorienteret og viser initiativ ved selv at byde ind og drive opgaver. Samtidig har du lyst til at arbejde i et miljø, hvor der kræves en stor del dokumentation.  Du skal også være klar til løbende at tilegne dig nye færdigheder og håndtere de udfordringer og forandringer, som ligger foran dig. I vores team er samarbejde vigtigt, så du skal have en positiv indstilling og lysten til at løse opgaver i fællesskab med kolleger.  For at kunne begå dig i vores produktion skal du have teknisk flair og være fortrolig med brug af IT. KvalifikationerNår du søger stillingen som operatør hos Novo Nordisk A/S, er det et krav, at vi kan se dine eksamenskarakterer i dansk, matematik og engelsk på minimum 9. klasses niveau eller at du har et svendebrev. Derfor er det helt afgørende, at du sammen med dit CV og ansøgning uploader denne dokumentation (eksamensbevis med karakterudskrift eller et svendebrev.). Har vi ikke modtaget dette, vil du desværre ikke komme i betragtning til stillingen. KontaktHar du spørgsmål til stillingen, så kontakt Camilla Tvernø på 31 38 30 38 eller Martin Ullitz på telefon 30 79 70 76.  Ansøgningsfrist26. juni 2022.  We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.  At Novo Nordisk we recognize that it is no longer good enough to aspire to be the best company in the world. We need to aspire to be the best company for the world and we know that this is only possible with talented employees with diverse perspectives, backgrounds and cultures. We are therefore committed to creating an inclusive culture that celebrates the diversity of our employees, the patients we serve and communities we operate in. Together, we’re life changing. 

Read more…