Operator – Lundbeck – Copenhagen

Operator Requistion ID: 3365 Location: Copenhagen, Hovedstaden, DK #job-location.job-location-inline { display: inline; } Date: 03-Aug-2022 Operatør til Daghold – lægemiddelproduktion i Valby Nu har du en mulighed for at blive en del af vores fantastiske sterilafdeling på fast daghold (mandag – fredag) i Lundbeck. I Liquid and Sterile Production fremstiller og fylder vi lægemidler til behandling af psykiske lidelser på automatiske produktionslinjer og vi sætter en ære i at levere den rette kvalitet til tiden. Vi har klare ambitioner om at blive endnu bedre – så hvis du motiveres af gode kolleger, varierende arbejde og samtidig kan byde ind med en stor portion godt humør, så kan det meget vel være dig der skal være vores nye kollega. Dit job Vi er en lille afdeling, og du vil få en alsidig og tværgående rolle i begge vores sektioner. Efter grundig oplæring vil du skulle bidrage med non-steril klargøring og fyldning af dråbeflasker på en automatisk produktionslinje, i et team på 6 operatører. Samtidig vil du skulle supportere vores ampulsektion på 11 operatører, der varetager aseptisk produktion og inspektion af ampuller. GMP og kvalitet er nøgleord i denne stilling, og da vi arbejder i klassificeret område, kræver det god forståelse for aseptisk adfærd og de kvalitetsstandarder som skal følges. Tilhørende problemløsning og GMP-dokumentation såsom udfyldelse af batch journaler samt dokumentation for test og klargøring af udstyr er en naturlig del af jobbet. Tilrettelæggelse af dit arbejde udføres i samarbejde med begge teams, og det forventes at du deltager aktivt i planlægning og eksekvering af den planlagte produktion, så fastsatte mål opfyldes. Udover kerneleverancen i produktionen deltager vi også i små – og store projekter, LEAN-arbejde, indkøb, kvalificeringer og meget mere. Der er derfor rig mulighed for at videreudvikle og styrke dine kompetencer, og med tiden specialisere dig til enten dråbe eller ampul produktion. Vi tilbyder En mulighed for at blive en del af en global medicinalvirksomhed, der arbejder utrætteligt på at gøre livet bedre for mennesker med sygdomme i centralnervesystemet. Vi er en ambitiøs og dedikeret afdeling, der forstår værdien af at det skal være sjovt at komme på arbejde samtidig med at vi leverer et godt ”håndværk”. Vi har en afslappet og uformel tone, plads til et godt grin og respekt for hinandens forskelligheder. Dine kvalifikationer • Vi ser gerne, at du har en baggrund som operatør i en GMP styret produktionsvirksomhed, eventuelt uddannet industrioperatør eller lignende. • Kendskab til sterilproduktion og automatiske produktionslinjer er en fordel. • Du har overblik, menneskelig forståelse og åbenhed kombineret med en god analytisk sans. • Du taler, læser og skriver dansk, kan betjene en PC på brugerniveau – og har gerne erfaring med SAP. • Du leverer gerne en ekstra indsats, når dette lejlighedsvist er en nødvendighed • Du er kvalitetsbevidst, proaktiv og er god til at samarbejde. • Du har nemt til grin og dit humør er godt – også i pressede situationer. Om Afdelingen Afdelingen, der er en del af området Pharmaceutical Production, er ansvarlig for fremstilling og fyldning af sterile og flydende formuleringer til alle Lundbecks markeder. I afdelingen er der to sektioner – en dråbefyldesektion og en steril ampulfyldesektion. Vi er i alt 28 medarbejdere fordelt på 17 operatører, 3 teknikere, 5 supportere, 2 managers og 1 director. Yderligere oplysninger Afdelingens åbningstid er typisk 6.00 – 14.00 (13.30 fredag). Overarbejde kan ved sjældne lejligheder forekomme i weekender. Hvis du vil vide mere om jobbet, eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Manager Anders Balsgaard Frølund, tlf 30 83 30 86. Vi kan også anbefale dig at besøge vores hjemmeside www.lundbeck.com. Din ansøgning Klik på nedenstående link for at sende din ansøgning og dit CV, og send det så vi har det senest den 19. august 2022. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så send gerne din ansøgning før deadline.

Read more…