Naturstyrelsen Trekantsområdet søger ny skov- og naturteknikerelev – Naturstyrelsen – Egtved

Hos Naturstyrelsen Trekantsområdet driver vi perler i dansk natur- og kulturarv. Med en elevplads hos os vil du komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver omfattende naturforvaltning, skovpleje i bred forstand samt opgaver i forbindelse med omlægning til urørt skov. Hertil kommer opgaver i tilknytning til friluftslivet og enhedens mange friluftsfaciliteter, hvilket fylder meget i den daglige drift. Hvem er vi Naturstyrelsen Trekantsområdet forvalter cirka 6500 hektar jord i Trekantsområdet, der strækker sig fra Horsens mod nord, Billund mod vest og Kolding mod syd. Vi består af 13 funktionærer og 7 medarbejdere i felten. Du vil blive en del af et team på 6 skovløbere og en personaleleder, der i det daglige samarbejder og koordinerer teamets indsats i tæt kontakt med enhedens øvrige medarbejdere. Du vil opleve, at der på arbejdspladsen er en uformel og afslappet tone, hvor nyankommne bliver taget godt i mod.Vi tilbyder En alsidig arbejdsplads med mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver. Du vil i det daglige skulle samarbejde med erfarne og dygtige medarbejder. Du vil i høj grad selv få mulighed for at tilrettelægge din praktikperiode efter egne interesser inden for de eksisterende rammer.Hvis du er interesseret, vil der være mulighed for at blive tilknyttet Naturstyrelsens Driftscenter i perioder. Her vil du kunne udvikle dine kompetencer inden for maskindrift og handel med råtræ.Vi forventer Vi ønsker at se dig vokse med opgaven, og det er kun muligt, hvis du tager ansvar for egen læring. Du vil opleve at have frihed under ansvar – med støtte fra dine kollegaer. Det forudsættes, at du har kørekort. Ligesom det er mest praktisk, hvis du har egen bil. Hvis praktikpladsen lyder som noget for dig, og du har en sund portion gå på mod, engagement og lyst til at lære, ser vi frem til at modtage en ansøgning fra dig.Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skattesministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for skov- og naturteknikere m.fl. ansat i Naturstyrelsen.Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.Tjenestestedet er Naturstyrelsen Trekantsområdet, Førstballevej 2, 7183 Randbøldal. Enhedens kontor ligger ved Naturstyrelsens hovedkontor.Har du spørgsmål? Eventuelle spørgsmål kan rettes til personaleleder Kim Klitsgaard, tlf. 21 41 86 30 eller SLING-praktikant Adam Jonathan Gøricke, tlf. 21 70 03 55.Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning og CV m.m. senest den 14. november 2022. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 47.Første arbejdsdag vil som udgangspunkt blive 5. januar 2023 eller efter nærmere aftale.Lokation: Randbøl

Read more…