Markedsførings- og kommunikationspraktik i et sexpositivt univers – Peech – Copenhagen

I Peech er vi godt trætte af: * Et syn på sex, seksualitet og køn, der associeres med skam, skyld og binære kategorier. * Lave æstetiske ambitioner. * Jobopslag, der kommunikeres i punktopstillinger. Derfor har vi startet Peech, hvor vi ønsker at etablere samtaler om sex og sundhed i et positivt lys, for at give folk den seksualundervisning de ikke fik i folkeskolen. Sex og sexlegetøj kan sagtens være æstetisk, intimt og mainstream. I september 2021 åbnede vi vores første butik på Guldbergsgade, på Nørrebro i København, hvor vi ønsker at skabe et fysisk mødested og miljø for sexpositive bevægelser. I oktober dette år åbnede vi vores anden butik i Mejlgade, Aarhus.Vi søger dig,der ligesom os er træt af status quo og vil være med til at etablere mere inkluderende visioner for, hvordan vi agerer omkring hinanden, når emnet er sex, seksualitet og køn.Vi søger en god kommunikator (eller en der ønsker at blive det), som vil være med til at formulere vores visioner gennem memes, podcasts, bogklub, content, artikler eller blogs. Helt konkret vil du kunne vælge mellem at arbejde med sociale medier, affiliate markedsføring, konceptudvikling og paid socials såsom eks. Google Ads. Det kunne også være marketing automation, PR strategi, copywriting eller influencer marketing, alt efter hvad du er passioneret omkring. Vi vægter interesse over erfaring, så skriv derfor også gerne lidt om de emner, som du føler ville være mest spændende at fokusere på i et praktikforløb.Dit praktikforløb vil være en blanding af konceptudvikling og eksekvering, hvor du får lov til at udvikle eksisterende koncepter, finde på nye og være med til at føre dem ud i livet. Du vil især arbejde med content creation til sociale medier. Det kan godt være du er proaktiv, lærenem, målrettet og hvad ellers normalt står i et jobopslag. Det vigtigste for os er, at du er sød, spændt – og vigtigst af alt oprigtig passioneret omkring de emner der relaterer sig til den fremtid, som vi gerne vil være med til at skabe i Peech.

Read more…