Leder du efter dit næste karrieretræk, og vil du være en del af en livsændrende international organisation, hvor teamwork og dedikation står højt på vores dagsorden? Som laborant i Novo Nordisk, kan du forvente at arbejde i en kultur, der er præget af innovation, samarbejde og ansvarlighed. Virksomheden lægger stor vægt på at skabe en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, hvor medarbejderne kan trives og udvikle sig. Hos Novo Nordisk tror vi på, at alle kan gøre en forskel, og at vores medarbejdere kan bidrage til at forbedre livet for mennesker med diabetes og andre alvorlige sygdomme. Vi er på udkig efter talentfulde personer, som dig, der har lyst til at komme ombord på vores livsforandrende rejse. Hvis det lyder interessant, har du nu muligheden for at blive matchet med relevante stillinger løbende. Bliv en del af vores Talent Pipeline i Novo Nordisk Hvis du ønsker at komme i betragtning til nuværende og fremtidige stillinger, så tilmeld dig denne Talent Pipeline ved at søge her. Når du tilmelder dig vores Talent Pipeline, vil du blive betragtet som et potentielt match for ledige stillinger i hele Danmark. Finder vi en stilling, der matcher din profil, kontakter vi dig og inviterer dig til en indledende samtale sammen med den ansættelsesansvarlige. Vi beholder din ansøgning i seks måneder for at sikre de bedste muligheder for at give et solidt match til ledige stillinger. Om jobbet Bliver du en del af Novo Nordisk, kan du forvente en arbejdsplads hvor kulturen er præget af respekt, innovation og en grundlæggende tro på at fejl er en kilde til læring. Udover at du får lov til at arbejde med nogle af de mest avancerede teknologier og udstyr inden for diabetesbehandling og have mulighed for at lære af nogle af de bedste og mest erfarne eksperter i branchen, vil du også have adgang til omfattende trænings- og udviklingsmuligheder, en attraktiv sundheds- og pensionspakke og et fleksibelt arbejdsmiljø. Endelig vil du have mulighed for at arbejde i et miljø, der fremmer samarbejde, diversitet og inklusion og skaber en meningsfuld og givende karriereoplevelse, der går ud over blot et job. Som laborant i Novo Nordisk kommer du til at arbejde tæt sammen med bl.a. kemikere, og andre laboranter om nogle eller samtlige af følgende opgaver: Udvikle og etablere analyser og metoder Vær med til at sikre, at vores laboratorier og udstyr kører effektivt Udføre analyser og levere analytiske data til tiden Supportere projekter og produktionssteder rundt om i verden Formulere og validere produkter og metoder Foretage daglig planlægning og dokumentation De nævnte opgaver er kun nogle eksempler på, hvad du kan forvente. Jobbeskrivelsen er ikke begrænset til dette. Selvom mange af rollerne vil have ligheder, kan du forvente, at både erfaringsniveauet og opgaverne/ansvarsområderne vil variere afhængigt af teamet og den konkrete stilling. Dette skyldes vores teams forskellige fokusområder. Alle roller kræver dog, at du har et positivt og samarbejdsorienteret mindset. Kvalifikationer Du er bosat i Danmark Du har en uddannelse som: Laborant Bioanalytiker Professionsbachelor i laboratorieteknologi Eller en lignende uddannelsesbaggrund med relevant laboratorieerfaring Du ser løsninger i stedet for udfordringer, og du tager initiativ til at implementere disse løsninger. Derudover forestiller vi os, at du er ambitiøs, har lysten til at gøre en forskel og værdsætter teamwork. Da vi arbejder i et internationalt miljø, er der en forventning om at du kan begå dig på engelsk både skriftligt og mundtlig på professionelt niveau. Tjekliste ved ansøgning Skriv venligst øverst i din ansøgning, hvornår du er ledig til at kunne starte eller hvor lang din opsigelsesperiode er for din nuværende stilling. Du behøver ikke vedhæfte et følgebrev, men medtag gerne et par sætninger om din motivation samt dine interesseområder i dit CV. Når du opretter din profil, er det vigtigt, at du vælger “unlock” din profil. Når din profil er låst op, vil der stå: “Profile visibility: Novo Nordisk Recruiter Worldwide”. Denne annonce er forbeholdt kandidater, der er interesseret i at arbejde i Kalundborg. Ønsker du at tages i betragtning til et job på et af vores sites i Storkøbenhavn bedes du søge her: Jobannonce (novonordisk.dk) Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er den 1. juni 2023, men vi forsøger allerede at matche dig med potentielle stillinger fra den dag, du vedlægger dit CV.