JD Byg Entreprise søger Tilbudsleder – JD BYG ENTREPRISE ApS – Aarhus

Vi søger en selvstændig tilbudsleder, til at være tovholder på tilbudsopgaver. Stillingen Vi har travlt, og søger en dygtig og kvalitetsbevidst beregner til kalkulering og opfølgning af tilbud. Du skal være med til at sikre, at vores projekter kommer godt i hus. Vi tilbyder et spændende og ansvarsfuldt job, der dagligt vil kræve, at du bringer al din ekspertise og erfaring i spil. Baggrunden er, at en af vore erfarne beregnere har valgt at gå på pension, og stillingen søges derfor udfyldt hurtigst muligt. Stillingen opslås som en 37-timers stilling. Med den rigtige baggrund og erfaring, er der mulighed for arbejde på nedsat tid. Vore projekter omfatter arbejder i hoved- og totalentrepriser, men omfatter også tømrerarbejder indenfor egenproduktion. Virksomheden I JD Byg udfører vi hoved- og totalentrepriser i hele landet, og vores kernekompetence er traditionelt industri- og erhvervsbyggeri. Vi har egen projekteringsafdeling. Ofte er vi med som sparringspartner for kommende bygherre omkring optimering af byggesagen. DIN PROFIL Din baggrund kan være mangeartet. Idet opgaverne til tider kan være komplekse, er det af afgørende betydning, at du har flere års erfaring med tilbudsberegning eller projektledelse. Herudover forventer vi at du; har erfaring med projektgranskning og forståelse for projektsammensætning. har et indgående kendskab til kalkulation, både hvad angår egenproduktion og underentrepriser. har en god økonomiforståelse, hvor det at arbejde med tal er rutine. har en bred forståelse for komplekse byggerier, da projekterne ofte defineres i tilbudsafdelingen. Du har erfaring med brug af IT-systemer på brugerniveau og gerne med Blue Beam, og evt. EG Smart Kalk. Du har gode samarbejdsevner og en høj arbejdsmoral. Du er god til at kommunikere på alle niveauer. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Revit, men ingen betingelse. VI TILBYDER Et velfungerende og dynamisk team, der hjælper hinanden En spændende stilling i en kompetent virksomhed med en flad struktur. Vores største succes er, når vi får det bedste ud af vores medarbejdere og kolleger. I JD Byg har vi en kultur, med åben dialog om hverdagens udfordringer og succeser, hvor alles meninger respekteres. Vi udfører vort arbejde med ansvarlighed, og hvor ordholdenhed og troværdighed altid tilstræbes. Vi har masser af inspirerende og komplekse opgaver, der alle løses som fælles opgaver i tilbudsafdelingen.

Read more…