GMP Supporter til produktionen – Novo Nordisk – Hillerød

   Kan du bidrage til at sikre et tårnhøjt kvalitetsniveau i produktionen af livsvigtig medicin? Kan du bevare roen og overblikket i forbindelse med håndtering af kvalitetsafvigelser? Har du en analytisk tilgang til arbejdsopgaver, og har du interesse i at udarbejde dokumentation, der er underlagt strenge krav til compliance?  Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, er der en god sandsynlighed for, at du vil stortrives som vores nye GMP supporter i FP Pak 3ml produktionen i Hillerød. Jobbet Vi tilbyder en udfordrende stilling som GMP supporter. Du vil blive ansvarlig for mange forskellige opgaver, herunder at yde en effektiv og fyldestgørende support til produktionslinjerne. Du vil derudover bl.a. håndtere afvigelser, kundeklager, SOP opdateringer og optimeringsprojekter. Du sidder tæt på dine kolleger i et storrumskontor, og der foregår løbende sparring omkring arbejdsopgaverne på en dynamisk og energisk måde. Alle står klar til at give en hjælpende hånd, hvis der er udfordringer med at nå deadlines, eller der er brug for faglig sparring og input. Derudover vil du, på sigt, indgå i en telefonvagt ca. hver 6. uge, hvor du skal stå til rådighed 24/7 hvis behovet opstår fra produktionen og kunne guide ved evt. kvalitetssager. Kvalifikationer For at blive en succes i rollen er det vigtigt, at du har følgende: Naturvidenskabelig baggrund som farmaceut, cand.scient., biokemiker, ingeniør eller lignendeMinimum 2 års erfaring fra en lignende stillingStærke kompetencer inden for systematisk problemløsningDu kan selvstændigt drive A3 arbejde og forbedringsinitiativerTaler og skriver flydende dansk og engelsk  Der vil blive lagt vægt på, at du har et højt fagligt niveau, og at du kan kommunikere med alle i organisationen. Du skal have interesse for at være på linjen og hjælpe, når der er udfordringer, og du skal kunne lide at udarbejde dokumentation med et højt kvalitetsniveau.   Du er hurtig til at skabe overblik over komplekse processer og problemstillinger og løser dem på en systematisk og databaseret måde. Du er i stand til at formulere dig kort og præcist, når du skal dokumentere hændelser omkring produktionslinjerne. Du er en person, der går forrest, tager ansvar og initiativ til at løse udfordringer både i forhold til den produktionslinje, som du supporterer, men også i forhold til, hvordan vi samlet kan gøre det bedre. Du skal være en teamplayer, som kan spille dine kollegaer gode og som sætter pris på, at den rigtige opgaveløsning sker i fællesskab. Du er i stand til at overholde deadlines og samtidig sikre, at vores kvalitet er kompromisløs. Det betyder også, at du trives med at følge procedurer og overholde standarder. Om afdelingen Afdelingen er en del af injectable Finished Products (IFP) og består af ca. 130 medarbejdere fordelt på 7 teams, der sikrer produktion og frigivelse af en række forskellige produkter til patienter over hele verden. Afdelingen er i rivende udvikling, og tempoet er højt. Du vil indgå i vores GMP support team, der består af 13 topengagerede medarbejdere, som supporterer vores 3 pakkelinjer i forbindelse med kvalitetsudfordringer, review af batch-dokumentation og mindre optimeringsprojekter. Om Novo Nordisk I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Du får fornøjelsen af at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kollegaer, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling. Kontakt Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Associate Manager Jesper Fedder på mail: jefx@novonordisk.com Ansøgningsfrist 7. august 2022. Vi gennemgår ansøgningerne løbende, så vi anbefaler dig at søge snarest muligt.  Vi vil bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.   Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.

Read more…