Ergoterapeut til geriatrisk og medicinsk område – Bispebjerg Hospital – Hellerup

Om stillingenVi søger en engageret ergoterapeut med stor interesse for arbejdet med den geriatriske og ældre medicinske patient på Bispebjerg Hospital. Her lægger vi vægt på et stærkt tværfagligt samarbejde i arbejdet med spændende og komplekse patientforløb. Der er tale om en fast stilling på 35 timer med ansættelse fra d.1. marts 2022. Arbejdsområdet vil primært være i det geriatriske område med mulighed for opgaver og kompetenceudvikling i det medicinske område. Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå i ADL-vurderinger (gerne ved brug af AMPS), kognitiv screening samt sagsbehandling i forbindelse med patientens udskrivelse. Endvidere foretages der vurdering og behandling af synkefunktion – det er en fordel, hvis du har såvel teoretisk som praktisk erfaring hermed. Du vil i hverdagen være en del af et dynamisk geriatrisk/medicinsk team bestående af 6 ergoterapeuter og 4 fysioterapeuter, som tilsammen dækker det geriatriske område, tre akut medicinske afdelinger samt Intensiv og hospitalets øvrige medicinske afdelinger. Der er endvidere tilknyttet en forsknings- udviklingsterapeut til hele området. I dit daglige arbejde i den geriatriske afdeling vil du indgå i det tværfaglige team sammen med fysioterapeuter, plejepersonale, læger, m.fl.. Vi er et godt hold, der vægter den faglige sparring og udvikling såvel som det sociale samspil i løbet af arbejdsdagen højt. Det er en forudsætning, at alle i teamet er fleksible og medvirker til den daglige prioritering, planlægning og udførelse af opgaverne omkring den enkelte patient. Hvem er vi? Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fungerer som en klinisk tværgående enhed med egen forskningsenhed. I afdelingen ønsker vi at gøre en forskel. Vi prioriterer forskning og udvikling, er åbne for nytænkning, og vi tager ansvar for vores faglige standard gennem progressiv og kritisk tilgang til vores arbejde – vi forventer, at du arbejder med samme udgangspunkt og naturligt tager aktiv del i udviklingen. Vi forventer, at du: Ser dig selv som en vigtig del af arbejdet med den ældre indlagte patient Tager ansvar for din faglighed og indgår som aktiv medspiller i den faglige udvikling Har styr på din ergoterapeutiske terminologi, er fagligt velfunderet og har faglig gennemslagskraft Er effektiv og præcis i dokumentation og formidling af dit arbejde, både skriftligt og mundtligt Er ansvarsbevidst, selvstændig, har gode samarbejdsevner og en konstruktiv tilgang til udfordringer Er robust, reflekterende og har personlig modenhed Er handlekraftig og i besiddelse af et godt overblik i en travl hverdag Vi tilbyder: Dygtige og gode kolleger, som vægter faglig sparring og vidensdeling højt En spændende og afvekslende hverdag med faglige udfordringer og ansvar En arbejdsplads, som har fokus på forskning og udvikling, og hvor målsætningen er implementering af evidensbaseret praksis Tværfagligt samarbejde, hvor terapeuter er meget værdsatte faggrupper og en vigtig del af patientforløbet En afdeling, der har positive forventninger til dig, og en ledelse, der prioriterer innovation, faglig udvikling og trivsel højt Ansættelsesvilkår Stillingen er en fast stilling på 35 timer til besættelse d. 1. marts 2022. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Read more…