Erfaren javascript (React) udvikler – Reload – Frederiksberg

Ansøgningsfrist: SÅ HURTIGT SOM MULIGT Erfaren React udvikler søgesHola! Vi har virkelig brug for en React aficionado, som både har lyst til at hæve vores løsninger til det næste niveau, men som også har nok erfaring i rygsækken til at kunne løfte vidensniveauet hos vores hold af unge React udviklere.Og ikke nok med at du skal være skarp i React, men du skal altså også være effen i stort set alt frontend relateret webudvikling.Kunne det være dig? Så læs videre og vurdér om vi er det rigtige match for hinanden? Du får ansvar og indflydelseVi søger dig, som både har hjertet på rette sted og hovedet i orden. Du skal ønske at lave løsninger, som gør en forskel. Du skal finde og løse udfordringen – og ikke bare udføre opgaven.For at være en god udvikler i Reload, involverer du dig med kunden og forstår deres forretning. Det kræver, at du har – eller ønsker at opnå – en holistisk tilgang til dét at skabe digitale løsninger. Du kommer til at få både stor frihed, indflydelse og ansvar for de løsninger, vi ender med at bygge. Selvfølgelig er det ikke noget, du sidder med alene – du vil være en del af et team, som i fællesskab skal udvikle den bedste løsning til kunden inden for de givne rammer. Det betyder også, at vi arbejder tæt sammen med vores kunder og ofte sidder fysisk sammen på kontoret.Vi arbejder tæt sammen Vi arbejder ud fra vores radikale og gennemprøvede proces- og samarbejdsmodel, som er med til at gøre Reload et ret unikt sted at arbejde. Det er en proces, som i høj grad bygger på integritet, tillid og åbenhed – og som også kræver dygtighed, grundighed og ansvarlighed. Vi betragter ikke os selv som leverandører til vores kunder – vi betragter os som samarbejdspartnere. Vi kræver og dyrker et tæt samarbejde – fordi det giver bedre resultater for alle, og fordi det er langt federe at arbejde på den måde.Vi tør sige nej – det giver arbejdsglædeDet betyder også, at vi er klar til at sige nej. Vi siger nej til kunder og projekter, som vi ikke tror på kan fungere hos os. Det kan være fordi, de ikke passer til vores samarbejdsmodel, at projektet ikke er med til at løfte vores kompetenceniveau – eller at kemien bare ikke er der. Et godt samarbejde med kunden gør os alle gladere og er tilmed også en bedre forretning.Reload er et sted, som er funderet i at skabe arbejdsglæde. Vi tror på, at glade medarbejdere giver de bedste resultater. Vi tror på, at spændende projekter, fantastiske kollegaer, og en organisation, der giver stor frihed og stiller krav til personlig og faglig udvikling skaber denne arbejdsglæde. At være en del af sådan et fællesskab er ikke kun fedt for os selv – vi tror også på, at det kan gøre en forskel for vores omverden. Vi vil nemlig gerne udvikle løsninger, der virker i virkeligheden.

Read more…