Elektriker, håndværker eller tekniker til højteknologisk produktionslinje – Novo Nordisk – Kalundborg

Jobbet Du skal i samarbejde med de øvrige 15 i teamet yde den daglige support til afdelingens fyldelinier ift. vedligehold og drift for at sikre, at afdelingens processer og arbejdsrutiner til enhver tid er i compliance med gældende regler og procedurer. Vi forventer, at du vil være en aktiv medspiller i udarbejdelsen af rootcause analyser og systematisk problemløsning (A3) i forbindelse med fejl på udstyret. Det er en fordel, at du har erfaring fra arbejde på klassificeret område med relevante kurser og fra den farmaceutiske industri samt en god indsigt i GMP og ISO regler. Kvalifikationer • Du har en relevant uddannelse som f.eks. elektriker, automatiktekniker, flytekniker, industrielektriker, maskinarbejder eller anden relevant baggrund. • Det er en fordel, at du har erfaring fra arbejde på klassificeret område med relevante kurser, og fra den farmaceutiske industri samt en god indsigt i GMP og ISO regler. • Dit fokus ligger på kvalitet og optimering inden for teknisk proces udstyr. • Vi forventer, at du er proaktiv, kan arbejde selvstændigt og ikke mindst holde humøret højt i pressede situationer i en hverdag, som kan byde på uforudsete opgaver. Du skal kunne vise ansvarlighed og fleksibilitet. Der stilles høje krav til hygiejne samt adfærd, hvilket er af afgørende betydning for produktionen og produkterne. Det forventes, at du dokumenterer dit arbejde i manuelle og elektroniske logbøger. Endelig følger du naturligvis de til enhver tid gældende sikkerhedsforskrifter. Vores åbningstid er på nuværende tidspunkt 3-holdsskift alle hverdage og på sigt alle ugens dage. Har du interesse for robotteknologi, er det en fordel. Sidst, men ikke mindst, så glæder du dig til at komme på arbejde hver dag og medbringer godt humør, som smitter af på dine omgivelser. I Novo Nordisk baseres beslutninger og handlinger på deres indflydelse på samfundet, miljøet og muligheden for at skabe økonomisk overskud. Du kommer derfor ind i en virksomhed, hvor din indsats har reel betydning. Om afdelingen Vi er en aseptisk fyldeafdeling i Biopharm med ca. 550 medarbejdere, hvor vi har ansvaret for at producere NovoSeven®, hæmofilipræparater og Glucagon®. Fyldefabrikken indeholder følgende processer; Vask og Sterilisation, Formulering, Fyld og Frysetørring. Stillingen er fast som håndværker F3.

Read more…