Hos Viggo har vi Danmarks flinkeste og mest servicemindede chauffører. Sådan skulle det gerne blive ved med at være, og derfor søger vi nu en Driver Success Specialist, som kan være primus motor i uddannelsen og efteruddannelsen af nye og eksisterende chauffører og partnere. Lyder det som noget for dig, så læs videre Om Viggo Viggo er dit grønne alternativ til almindelig taxi. Vi kører kun i elbiler, og vores venlige chauffører er eksperter i at levere fem-stjernet service. Vi opererer lige nu i Storkøbenhavn og Århus, og har planer om at udvide til andre storbyer. Vi har en dynamisk kultur, et internationalt miljø og en fælles forståelse for, at der aldrig er langt fra idé til eksekvering. Samtidig går vi alle op i at levere et godt stykke arbejde. Som Driver Success Specialist Som Driver Success Specialist får du ansvaret for ikke blot at undervise vores chauffører og partnere, men også for udviklingen af vores undervisningsmateriale, der skal være med til at sikre branchens højeste serviceniveau. Du vil gennemgå vores nuværende undervisningsmateriale samt onboarding, således at du kan være med til at udvikle det. Sammen med vores kommercielle team vil du sikre, at alt undervisningsmateriale er up to date og i overensstemmelse med vores mål. Den rette kandidat kommer til at koordinere og afholde kurser som en integreret del af onboarding-processen for vores partnere og chauffører. Dette initiativ sigter mod at forbedre vores chaufførers indtjeningsmuligheder og serviceniveau betydeligt. Ved at udstyre dem med nøglefærdigheder og viden vil vi hjælpe dem til at levere enestående service og samtidig styrke vores position som førende aktør i branchen. Endelig er det vigtigt, at du også interesserer dig for vores grønne dagsorden, da den udgør en integreret del af vores mission. Vi forestiller os, at du… Er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale Har tidligere erfaring med personaleudvikling Har erfaring med at opbygge undervisningsmateriale f.eks. e-learning Har en baggrund inden for Service, Hospitality & Tourism vil være en fordel Er struktureret og resultatorienteret Vi tilbyder… En fuldtidsstilling i en spændende og international scale-up Attraktiv grundløn Mulighed for at forme din karrierevej i Viggo Fleksibel arbejdskultur med mulighed til at arbejde hjemmefra Københavns bedste frokostordning og ubegrænset adgang til kaffe fra vores 5* Reneka kaffemaskine Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og slår til, når den rigtige kandidat er fundet.