Danmarks bedste akutklinik søger sygeplejersker til faste stillinger. – Amager Hospital – Hellerup

Det går stærkt i det danske sundhedsvæsen i denne tid og i en akutklinik er der aldrig to dage der er ens.Når man skal arbejde hurtigt, er det vigtigt at man gør det sammen med et stærkt hold af dygtige kolleger og det vil du får som sygeplejerske i akutklinikken på Amager hospital. Både på sygeplejesiden og på lægesiden er vi en fagligt meget stærk gruppe. Hvoraf en stor del har mange års anciennitet inden for akutmedicin og også mange års ansættelse i afdelingen. Vi er en af de mindre akutafdelinger i region Hovedstaden og vi servicerer omkring 150 patienter i døgnet i vores 4 underafsnit. Vores 4 underafsnit er: Medicinsk modtagelse hvor uafklarede medicinske patienter starter deres forløb og får den indledende udredning og behandling. Kortidsmedicinsk observationsafsnit hvor patienter der kræver yderligere diagnostiske undersøgelser bliver indlagt, samt kortere indlæggelser (op til 48 timer) der forventes at kunne håndteres uden et traditionelt sengeafsnit. Skadeklinikken hvor vi behandler stort og småt, af alt fra brækkede ben til brandsår. Skadeklinikken er åbent for 7 til 23 alle årets dage. Fællesambulatoriet der både fungere som ambulatorium, men også som daghospital inden for er bred række af specialer. Vi er en samlet personalegruppe, der bemander alle 4 underafsnit og alle kan arbejde i mindste 2 af vores underafsnit. Når man starter hos os, får man en grundig oplæring på 2 mdr. uanset erfaring og der vil løbende tages udgangspunkt i individuelle behov. Personalemæssigt er vi en god blanding af yngre og ældre kolleger og vi går meget op i, at vi gerne vil være bredt repræsenteret på alle områder indenfor alder, køn, erfaring etc. Uddannelse og dygtiggørelse er nogle af vores helt store indsats og prioritetsområder. Vi vægter læring utrolig højt, både den daglige læring der foregår i klinikken, men også via fast ugentlig og tjenesteplanlagt undervisning. Derudover prioriterer vi at sende kollegaer afsted på modulerne på diplomuddannelsen i akutsygepleje, herunder behandlersygeplejerske modulet, samt andre eksterne relevante kurser. Om du kommer fra en stilling fra en anden akutafdeling, et andet speciale eller er helt nyuddannet så vil vi gerne høre fra dig. Vi går op i at ansætte de rigtige mennesker, så selvom faglig baggrund naturligvis har en betydning, så vægter vi det personlige meget højt. Den vigtigste forudsætning for at kunne arbejde hos os er interessen for akutte patienter, lysten til at lære så længe man arbejder, samt et konstant fokus på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø for os alle sammen. Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller har lyst til at se afdelingen, så kontakt afdelingssygeplejerske: Malou Frømming 30 60 38 97 Mail: malou.froemming@regionh.dk

Read more…