Bliv SOSU-elev i Roskilde Kommune – og bliv noget for nogen – Roskilde Kommune – null

Har du hjertet og hovedet på det rette sted? Ønsker du at gøre en forskel? Så er en elevplads i Roskilde Kommune måske noget for dig.Vi søger lige nu elever, som brænder for at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. For nogle skal du være trygheden i, at blodtrykket bliver målt. For andre skal du være deres gå-på-mod, når benene skal genoptrænes.Uanset din alder og din igangværende uddannelse kan du få elevplads hos os. Hvad enten du søger ind på Grundforløb 2, social- og sundhedshjælperuddannelsen eller social- og sundhedsassistentuddannelsen.Hvad får du hos os? Som SOSU-elev i Roskilde Kommune bliver du klædt godt på til at tage hånd om andre. Og vi tager hånd om dig. Du skal trives hele vejen igennem din elevtid.Du får en fast praktikvejleder og en individuel uddannelsesplan. Vi lover dig en meningsfuld arbejdsdag med spændende udfordringer – ikke kun på plejecentre, bosteder og i hjemmeplejen, men også på hospitaler og i psykiatrien, da vi uddanner dig i samarbejde med Region Sjælland. Du får løn under uddannelsen. Se din elevløn og startløn på http://www.roskilde.dk/sosu Og når du er færdig med din uddannelse, har vi også masser af jobs.Hos os lærer du, at: Arbejde med borgere med både fysiske og psykiske lidelser Vurdere og udføre grundlæggende sundheds – og sygeplejeopgaver Arbejde selvstændigt Arbejde med rehabilitering, forebyggende og sundhedsfremmende initiativer Kommunikere med, motivere og guide mennesker i svære livssituationer Skabe et godt samarbejde med borgere, kollegaer, pårørende og frivillige. Hvad forventer vi af dig? Du er nysgerrig, ambitiøs og vil gerne lære nyt. Du skal også være: Ærlig, tillidsfuld og have borgeren i fokus Interesseret i den nyeste viden og nye velfærdsteknologier Respektfuld over for andre mennesker – uanset deres alder Indstillet på at læse og lave skriftlige opgaver – også når du er i praktik Løn og ansættelse Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktikforløb. Derfor har vi et tæt samarbejde med SOSU-skolen ZBC i Roskilde. Få mere information på: http://www.zbc.dkArbejdstiden er 37 timer/ugeNår du er i praktik, må du regne med weekend- og aftenarbejde. Du skal kunne møde kl. 7 om morgenen. Du får løn under uddannelsen. Læs mere om løn på http://roskilde.dk/sosuSådan bliver du elev hos os Du søger via knappen ’Søg stillingen’ øverst på siden i stillingsopslaget. Når du søger, skal du vedhæfte: Dit CV Din ansøgning – skriv hvorfor du vil være elev hos os Dokumentation for, at du har søgt en uddannelse, og at du er optaget på skolen. Hvis du ikke allerede har søgt, så gør det på http://www.optagelse.dk Hvis du er over 25 år: Når du søger en uddannelse, bliver du indkaldt til en realkompetencevurdering (RKV). Denne skal du også huske at vedhæfte, når du søger en elevplads.Hvis du ikke har dansk statsborgerskab: Du skal huske at vedhæfte dokumentation på, at du som udenlandsk statsborger har opholds- og arbejdstilladelse.Frister og vilkår Ansøgningsfristen er d. 31 august 2021.Vi holder løbende samtaler til de forskellige stillinger, så send allerede din ansøgning i dag. Måske kan du starte, før end du tror! Eller også sikre dig en læreplads i god tid.Vil du vide mere, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Trine Kristensen på sundhedsuddannelse@roskilde.dk eller på tlf. 4631 8058Du kan også læse mere om uddannelserne og om Roskilde Kommune som arbejdsplads på http://roskilde.dk/sosuLovpligtig orientering om datasikkerhed Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Roskilde Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit cpr-nummer. Oplysningerne registreres på http://www.Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for IT og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.Lokation: Flere stederAnsøgningsfrist: 31 Aug 2022

Read more…