Android Developer – OOONO – Copenhagen

Drømmer du om et job, hvor dine kompetencer gør en forskel for hundredtusindvis af mennesker hver eneste dag? Så er det dig, vi skal snakke med!Hos OOONO er vi på en spændende vækstrejse, hvor softwareudvikling er kernen i vores forretning. Ingen software – intet produkt! Som Android udvikler er du derfor udset til at varetage en nøglerolle i jagten på at indfri vores tårnhøje ambitioner. For ser du. Selvom alle dine kollegaer ikke nødvendigvis forstår det med kode, så anerkender vi alle sammen, at vores drømme i høj grad afhænger af softwareafdelingen.Du kender os måske for vores CO-DRIVER, som forbinder millioner af bilister i trafikken. Et produkt som har stor international succes, men der er mere. Meget mere. Vi har ambitiøse planer for videreudvikling af eksisterende produkter, men vi har flere spændende projekter gemt i skuffen. Fælles for dem alle er, at de har til formål at udnytte det store potentiale som teknologi rummer til at gøre en forskel foros almindelige mennesker.Så hvis du kan lide at tage ansvar i processen fra idé til design, implementering og test, så er jobbet noget for dig. Og så skal du bare få sendt din ansøgning afsted i en fart!Om jobbet som Android-udvikler hos OOONOI samarbejde med resten af udviklingsteamet bliver din rolle at bygge løsninger af høj kvalitet, som gør en forskel på tværs af innovative platforme – altid med fokus på at forbinde mennesker ved hjælp af teknologi.Sammen med vores nuværende Android- og øvrige SW-udviklingsteam kommer du blandt andet til at udvikle og vedligeholde vores CO-DRIVER app. Du vil være med til at udvikle nye features, implementere dem, teste dem og sende dem i produktion.Derudover bliver din viden essentiel, når vores supportteam får brug for at oversætte vores tekniske løsninger til et sprog alle forstår, hvis brugerne oplever tekniske problemer – men det hører til sjældenhederne. Vi har ingen bugs, sagdeingen udviklingsafdeling nogensinde.Du må gerne kunnenikketil følgende: * Har minimum et par års erfaring med udvikling i Kotlin * Har stiftet bekendtskab med SCRUM * Bruger GIT til source control * Du arbejder struktureret og har sans for selv de fineste detaljer * For dig er automatisering af test en helt naturlig del af udvikling Det er et plus, hvis du har: * Bluetooth technologi (stort plus) * Dependency injection * Jetpack Compose UI * Firebase crashlytics * CI/CD-pipeline tools Du bliver en del af et udviklingsteam på ni skarpe hjerner, som arbejder tæt sammen og har komplementære kompetencer. Det betyder, at vi lynhurtigt kan knuse bugs, udvikle nye features ellerbareholde vores nuværende platform ved lige.Vi arbejder agilt ud fra SCRUM med daglige standupmøder. Du skal ikke være i tvivl om, at vi tager agilitet meget seriøst her i biksen. Vi har en uformel atmosfære, med et fladt hierarki og frihed under ansvar. Kliche? Indrømmet. Men er go’ nok. Du vil opleve en hverdag, hvor der er plads til at have det sjovt — imens vi får tingene til at ske og skaber resultater.Stillingen som Android-udvikler er en fuldtidsstilling med fast arbejdsplads på kontoret i Valby. Start hurtigst muligt med løn efter kvalifikationer.

Read more…