Afdelingsbioanalytiker til Børneonkologisk Laboratorium, Rigshospitalet – Rigshospitalet – Blegdamsvej – Hellerup

Juliane Marie CentretEr du bioanalytiker og brænder du for ledelse og udvikling? Så har du muligheden for at blive vores nye afdelingsbioanalytiker på Børneonkologisk laboratorium (Bonkolab), hvor vi udfører rutineanalyser og forskning indenfor børnekræftområdet. Stillingen er til besættelse per 1. juli eller derefter. Om osBonkolab under Afdelingen for Børn og Unge på Rigshospitalet er Danmarks største enhed for børnekræftforskning med mere end 100 ansatte. Det tværfaglige personale består af bioanalytikere, sygeplejersker, infrastrukturpersonale og en stor gruppe af forskere, der favner alle typer børnekræft og alle områder af børnekræftforskning – fra ætiologi, genetik og tumorbiologi til nye behandlingsstrategier, inkl. fase 1 og fase 2 behandling, farmakologi, toksicitet, psykosociale aspekter og rehabilitering. I vores laboratorieteam er vi 14 medarbejdere som udgøres af 10 bioanalytikere/laboranter, en kemiker, en kvalitetskoordinator, en IT-specialist og en laboratorieleder. Laboratoriet udfører HPLC/UPLC og LC-MS baserede farmakologiske analyser samt PCR-baserede farmakogenetiske analyser, som anvendes til behandlingsstyring. Derudover bidrager laboratoriet til en lang række forskningsprojekter med prøveindsamling og analyser. Laboratoriet er i gang med akkreditering efter ISO 15189 standarden og har fokus på kvalitet og service i forhold til vores kunder. Om jobbetSom afdelingsbioanalytiker på Bonkolab har du ansvaret for den daglige ledelse og drift af vores laboratorie, og du er sammen med laboratorielederen og afdelingsledelsen med til at sikre udviklingen af laboratoriet og dets medarbejdere. Dine arbejdsopgaver omfatter: Personaleledelse og -administration Kompetenceudvikling af medarbejderne Tilrettelæggelse af arbejdet i laboratoriet Sikring af den daglige laboratoriedrift og optimering af arbejdsgange Kvalitetssikring af analyser og procedurer i laboratoriet Udvikling af laboratoriets IT-systemer og apparatur Kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere Kvalifikationer Du er uddannet bioanalytiker og efteruddannelse indenfor ledelse (eller har ønske om at få det) Du brænder for ledelse og har meget gerne erfaring hermed Du har gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere Du er god til at prioritere mange forskelligartede opgaver Du har et godt overblik og kan koordinere strategiske indsatser i laboratoriet Du kan motivere og udvikle en selvstændig og ansvarlig medarbejdergruppe Du trives i en travl hverdag, hvor du har et stort ansvar og stor grad af selvstændighed Hvad kan vi tilbydeVi tilbyder en stilling i en spændende afdeling, der er i rivende udvikling og med mange udviklingsprojekter. Du vil få stor indflydelse og fleksibilitet i planlægningen af dit eget arbejde. Vi lægger vægt på medbestemmelse fra vores medarbejdere og prioriterer personlig og faglig udvikling højt. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, og vi har en positiv og uformel omgangstone i teamet. AnsættelseLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt og er vagtfri. Den daglige arbejdstid ligger på hverdage mellem 08-15.30.

Read more…