Advertising Lead – Danmark Tise’s mål er at gøre det nemt, sjovt og inspirerende at sælge og købe secondhand gennem vores markedsplads. Bæredygtighed er vores fundament, og vi bestræber os på at bruge vores stemme og platform til at hjælpe mennesker med at træffe flere bæredygtige valg hver eneste dag Vi har oplevet en enorm vækst de sidste år og har i dag over 2,4 millioner brugere i Norden, hvilket inkluderer 400.000 brugere i Danmark. Da vores danske marked vokser hurtigt, leder vi nu efter en Advertising Lead til vores kontor i København. Rollen Som Advertising Lead i Tise vil dit primære ansvar være at opbygge den danske kundeportefølje samt afdeling. Du vil være i direkte kontakt med brands og annoncører, rådgive dem omkring deres annoncering på Tise, udvikle kampagnetilbud og kontinuerligt arbejde imod din afdelings budgetmål. En del af dit ansvar vil også være samarbejdet med det nordiske salgsteam omkring projekter samt at være med til at øjne kommercielle forretningsmuligheder for Tise i Danmark. Vores ideelle kandidat er ambitiøs og i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret. Du er altid på jagt efter nye muligheder og er drevet af rådgivende salg. Du arbejder proaktivt, resultatorienteret og er i stand til at se det store billede. Og sidst men ikke mindst deler du vores passion for at inspirere vores brugere til en mere bæredygtig livsstil. Ansvarsområder: Møder med potentielle og eksisterende kunder samt partnere Udvikling af kampagner, projektledelse og præsentation af kreative tilbud Identificering af nye kommercielle muligheder og koncepter på det danske marked Bidrag til interne input til koncepter og produktudvikling Ansvarlig for danske annonceringsbudgetter og løbende bidrag til salg Opretholdelse af salgsmomentum og løbende måling af vores vigtigste KPI’er inden for salg Tæt samarbejde med den danske country manager samt det øvrige marketing team Udvikling og optimering af vores produktportefølje i samarbejde med vores nordiske Head of Sales samt det øvrige salgsteam i Oslo og Helsinki Kvalifikationer: Relevant uddannelse, fx inden for marketing, kommunikation, digitale medier, økonomi eller forretningsudvikling Erfaring med at være opsøgende omkring salgsmuligheder Minimum 3 års erfaring som enten marketing manager eller konsulent hos relevant kommunikations/marketing/PR/reklame eller mediebureau God forståelse af Tise som brand samt evnen til at opdage kommercielle muligheder og gode kampagneidéer Et stærkt og relevant netværk hos relevante kunder og mediebureauer Gode kommunikationsevner Stærk forståelse af at arbejde med tal og budgetter Personlige egenskaber: Motiveret af voksende salgstal og at nå dine budgetmål Tænker kommercielt og er villig til at lære nyt Interesseret i kommunikation, salg og at opbygge stærke relationer Arbejder godt i et højt tempo uden at gå på kompromis med kvaliteten Ambitiøs på vegne af dig selv og dit team Elsker at samarbejde, men er også i stand til at arbejde selvstændigt Interesseret i digitale kanaler, sociale medier og nye tendenser Forstår medielandskabet samt roller for brands og mediebureauer Positiv og løsningsorienteret Vi tilbyder: Muligheden for at være med til at opbygge og etablere et salgsteam i København At arbejde i en af de hurtigst voksende scale-ups i Norden At være en del af et dynamisk, ungt og godt arbejdsmiljø i København Muligheden for at påvirke og udvikle kommercielle marketingtrends Konkurrencedygtige vilkår En mulighed for at gøre verden en smule mere bæredygtig Jobbet er baseret i København. Fuldtid Lønnet