Trives du med mange forskelligartede opgaver? Og kan du understøtte, holde overblik og hjælpe dine kollegaer med et smil på læben – selv når det går stærkt og bliver kompliceret?Så er det netop dig, vi mangler! Stillingen er i Juridisk Afdeling i Center for Administration i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Forvaltningen har overordnet set ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse inden for sundhedsområdet, genoptræning og hele ældreområdet – herunder bl.a. hjemmepleje, plejehjem m.m. til borgerne i København. Vi søger en engageret og energisk medarbejder, der kan løse en lang række administrative opgaver, da vores administrative medarbejder har fået nyt job andetsteds i forvaltningen. Dine kommende ansvarsområder spænder bredt fra selvstændige opgaver, der spiller en vigtig rolle i at få dine nye kollegaers hverdag til at hænge sammen, til praktiske ad hoc opgaver. Vi lover en alsidig arbejdsdag, hvor tonen er uformel og opgaverne er forskellige og mange. Stillingen er relativ nyoprettet, og du har derfor betydelig mulighed for at sætte dit præg på stillingen. Vi forventer dog, at du er med til at assistere med at holde overblik over processer og tilsyn på databeskyttelsesområdet – herunder opfølgning på og udarbejdelse af analyser af registrerede databrud og indsigtsanmodninger være tovholder på anmodninger om aktindsigt efter forvaltningsloven og sundhedsloven bistå med at udarbejde overblik over og understøtte udarbejdelse af afgørelser på egenbetalingsområdet håndtere klagesagsregistreringer – herunder udarbejdelse af oversigter mv. stå for personaleadministration – herunder opfølgning på ferie og lignende fungere som bindeled mellem centrets afdelinger og Københavns Kommunes center for fælles administration (Koncernservice) være afdelingens netværksvejleder indenfor Office365, F2 og eDoc samt bistå med journalisering i eDoc og F2 (eDoc og F2 er forvaltningens elektroniske sags- og dokumenthåndtering) og meget mere Din profil du er kontoruddannet og er muligvis tidligere advokatsekretær eller har erfaring fra en tilsvarende stilling, hvor du har arbejdet tæt med jurister eller inden for det juridiske område du har interesse for administrativt arbejde samt forståelse for at arbejde i en offentlig organisation, og du har erfaring fra en ansættelse i en kommune du er struktureret og har gode skriftlige kommunikationsevner du er hurtig til at få overblik over og formidle komplicerede emner du har erfaring med at understøtte og strukturere egne sager du er servicemindet, udadvendt og engageret du er initiativrig og selvkørende du har stærke IT-kundskaber Vi ser gerne, at du har 3-5 års erfaring fra lignende stillinger. Da du skal agere i en stor og kompleks organisation, lægger vi vægt på, at du motiveres af at samarbejde med andre fagligheder end din egen, og du har forståelse for, hvorfor det er vigtigt, og du trives med at være opsøgende, udadvendt og servicemindet i dit møde med alle samarbejdspartnere. Uanset din baggrund lægger vi vægt på, at du bidrager med engagement og helhedssyn i jobbet.