Administrativ medarbejder med interesse for forsikringer og dagsordener – Assens Kommune – Assens

Hvem er du Du er kontoruddannet eller lignende. Du har måske erfaring med en sekretariatsfunktion eller med forsikringer. Du har i hvert fald interesse i forsikringsområdet. Du er god til at have mange og forskellige bolde i luften. Du er struktureret og har altid et smil i stemmen, når du samarbejder med kolleger og taler med borgere. Til gengæld står vi klar med introduktion til arbejdsområderne. Du får faglig sparing og erfarne kolleger, som altid bakker op. Desuden vil du få mulighed for relevante kurser og uddannelse inden for forsikringsområdet. Hvem er vi Du vil blive en del af forsikringsteamet og sekretariatsteamet. Begge teams er en del af Byrådssekretariatet, hvor vi i alt er kolleger, som løser forskellige tværgående opgaver. Sekretariatet er en af 3 stabsafdelinger, som alle refererer til kommunaldirektøren. Din nærmeste chef bliver sekretariatschefen. I dagligdagen vil du opleve, at der hos os er højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi har det sjovt, mens vi arbejder. Vi er dedikerede til vores opgaver. Sammen har vi et stort engagement på tværs af fagligheder, og vi leverer altid et højt serviceniveau ud i kommunen. Det er vi stolte af! Derudover har vi fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde. Vi står klar til at byde dig velkommen og give dig en god start. Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne og lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffeattest skal indhentes ved ansættelse.

Read more…